Rettet: Molslinjen har solgt Samsø-færgen
Artiklen er rettet i forhold til en tidligere version, hvor det fremgik, at en handel var gået i vasken, og at Molslinjen stadig ejede 'M/F Samsø'. Dette er nu rettet til, at Molslinjen har gennemført handlen og dermed er helt ude af sagen.
'M/F Samsø' er solgt, men befinder sig stadig i Danmark.
Svendborg, for at være helt præcis.
Færgen er godt nok solgt til et canadisk selskab, der ville chartre færgen ud til rederi Canada, men aftalen mellem de to candiske parter er gået i vasken.
Det ændrer dog ikke på, at det canadiske investeringsselskab stadig ejer stadig "M/F Samsø" og efter sigende arbejder på at få den solgt til ny side.
Men indtil da ligger færgen altså i Danmark og venter på at blive hentet hjem af sin nye ejer.
Det forklarer kommunikationsmedarbejder Jesper Maack i Molslinjen til Søfart.
Forsinkede færger
'M/F Samsø' har i årevis taget sig af Molslinjens trafik mellem Kalundborg og Ballen, men nu skal der nye kræfter til. I løbet af det nye år overtager en nybygget elfærge, ved navn 'Tyrfing,' trafikken til og fra Samsø.
Leveringen af færgen er dog forsinket, fordi værftet i tyrkiske Cemre, hvor færgen bliver bygget, blev ramt af et jordskælv tilbage i starten af 2023.
Det betød at medarbejderstaben i en periode måtte forlade deres arbejde, og det har ikke været muligt at indhente det tabte.
Det betyder også, at Molslinjens nye færge til Als-ruten 'Nerthus' også bliver forsinket.
Den skulle have været leveret 1. december, men Jesper Maack fortæller, at værftet endnu ikke har meldt ud, hvornår færgen kan leveres.
Molslinjen håber, at begge færger kan være i drift til at varetage påsketrafikken.