23948sdkhjf

Offshore-vindeksport: Kæmpe substation kom ombord

2500 ton tung underdel til en amerikansk vindpark er nu lastet på skib i Esbjerg som led i den grønne omstilling

Fredag formiddag kunne Semco Maritime og CS Wind sige farvel til en såkaldt jacket

Den er underdelen af en substation, som en transformerstation også kaldes i vindindustrien. Den 2500 ton tunge jacket er blevet svejset sammen og malet på Esbjerg Havn - nu skal det til USA.

- Rammerne er lavet i Finland, og her i Esbjerg er den svejset sammen og malet. Det er et Semco-projekt, forklarer Flemming Breum, projektdirektør hos Semco Maritime. 

Det skriver DOI.dk fra Esbjerg Havn.

Operationen med at få jacketen ombord krævede over 50 medarbejdere og otte SPMT’er (self-propelled modular transporters), der blev kørt af specialister.

- Vores arbejde slutter, når jacketen er ombord, siger Peter Okholm, site manager hos CS Wind, der tidligere hed Bladt Industries.

Første del afsluttet

De tre substationer skal samle vindenergi fra Coastal Virginia Offshore Windpark, der med en kapacitet på 2,6 GW bliver større end alle Danmarks vindmølleparker tilsammen.

- Skaleringen i USA er en anden. Her kommer kun 0,1 pct af strømmen fra vind, mens det i Danmark er 50 pct, forklarer Flemming Breum, og han glæder sig over, at første del af projektet nu er afsluttet:

- Det er tick in the box, siger han med et smil.

Esbjerg Havn har også satset på at udvikle kompetencer inden for transport af tungt gods, som jackets og naceller, med træning af egne havnearbejdere.

- Vi har allerede 12 folk, der kan operere SPMT’erne, og otte flere er på vej på kursus. De bruges til alle opgaver med tungt gods på havnen, fortæller Brian Reichle, havnearbejdernes formand.

Selvom jacketen er lastet, bliver Big Lift Baffin liggende i Esbjerg i yderligere en uge, mens jacketen svejses fast på skibet. Derefter sejler det videre til Aalborg for at hente topsiden, der vejer 4000 ton, inden hele konstruktionen fortsætter mod USA.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079