23948sdkhjf

Nu begynder værftsrenovering til 400 mio. kr.

Kulturværftet i Helsingør gennemgår i disse år en større renovering, og nu begynder det første led i processen at tage form

Der er lagt op til en omfattende overhaling af Kulturværftet i Helsingør, der over de næste år skal gennemgå en renovering til en estimeret værdi på 400 mio. kr. Centret er, som navnet antyder, et kulturhus, der udgøres af en række gamle værftsbygninger i havnebyen.

Med en tretrinsplan for renoveringen er ønsket at geare Kulturværftet til at blive en del af et nyt uddannelses- og oplevelsesmiljø i det nordsjællandske. I skrivende stund er det dog kun første trin i planen, der er fundet finansiering til i kommunen. En bevilling på 122 mio. kr.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Første led i renoveringen udføres af entreprenøren Elindco og består primært af installation af varme og el i værftshallerne. Derudover foretages der tekniske installationer, brandsikring, kloakering, og der lægges nye tage.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at færdiggøre arbejdet med at lægge ledningerne så hurtigt som muligt. Det bliver færdigt inden årets udgang, siger Casper Stokholm, der er projektleder i Elindco, til Helsingør Dagblad.

Hele første trin af projektet forventes endeligt afsluttet i slutningen af 2025. Værftshallerne rummer i alt 18.800 kvadratmeter og huser alt fra restauranter og koncerter til flere uddannelsessteder og et bibliotek.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094