23948sdkhjf

Se video: Samsølinjen har søsat nyeste el-skud på stammen

Færgen blev sendt i vandet med pomp, pragt og Scarlet Pleasure

Molslinjens nye elfærge til Samsølinjen, 'Tyrfing', er nu flydende.

Færgen blev i weekenden søsat i vandet ud for det tyrkiske værft Cemre, hvor både færgen til Samsølinjen og en søsterfærge til Alslinjen er ved at blive bygget.

Det oplyser Molslinjen, der står bag Samsølinjen. 

Til sirener og tudende skibshorn samt tonerne af Scarlet Pleasures ”What a Life” gled færgen stille og roligt i vandet i den vellykkede søsætning.

Søsætning af Samsølinjens elfærge, Tyrfing

'Tyrfing' og søsterskibet 'Nerthus' er en del af den grønne omstilling hos Molslinjen, hvor de to elfærger afløser ældre dieselfærger på Samsølinjen mellem Kalundborg og Ballen og på Alslinjen mellem Bøjden og Fynshav.

Navnene på 'Nerthus' og 'Tyrfing'

  • Navnene til færgerne stammer fra gamle, nordiske fortællinger og har tilknytning til lokalområderne på hhv. Als og Samsø.
  • Allslinjens færge, 'Nerthus', er opkaldt efter en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand. Det menes, at Nerthus’ vogn ligger på bunden af Hellesøe på Als.
  • Samsølinjens elfærge, 'Tyrfing', har fået sit navn efter et magisk sværd i den nordiske mytologi, der tilhører sagnkonge Angantyr og hans slægt. Det magiske sværd var kendt for altid at ramme plet, når det blev svunget, aldrig at ruste, og så kunne det skære igennem sten og jern lige så let som tøj.

Kilde: Molslinjen

'Tyrfing' skal indsættes på Samsølinjen i begyndelsen af 2025, mens 'Nerthus' på Alslinjen skal sættes i drift ved årets udgang 2024.

Klar på kaj

Selvom der stadig er et par måneder til, at færgerne skal i drift, er Alslinjen allerede ved at gøre klar hjemme på kajerne i Bøjden og Fynshav.

Siden august har der kun sejlet en enkelt færge på ruten for at gøre plads og forbedre kajfaciliteterne til 'Nerthus'.

Den velkendte 'Fynshav' blev således trukket tilbage fra drift den 7. august, og  ruten betjenes nu af 'Frigg Sydfyn.'

Konsekvensen er naturligvis reduceret kapacitet og færre afgange i en overgangsperiode - i hvert fald indtil 'Nerthus' bliver operationel og indsat i ordinær drift.

Når først 'Nerthus' er i drift vil øget kapacitet og højere fart muliggøre at betjene ruten alene, hvilket eliminerer behovet for et supplerende skib i højsæsonen, oplyser Molslinjen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109