Norsk værft får første nybygningskontrakt i otte år
Det norske skibsværft Green Yard Kleven har sikret sig sin første nybygningskontrakt siden 2019.
Ordren omfatter et 89,5 meter langt SOV-skib (service operation vessel) designet af norske Marin Teknikk til det rumænske energiselskab OMV Petrom.
Skibet, der har betegnelsen MT-6067 FSV, skal leveres i 2026 og vil have kapacitet til 90 personer samt være udstyret med en W2W-gangbro og offshorekran.
Det skriver Teknisk Ukeblad
Kleven Verft i Ulsteinvik har, som nævnt, ikke leveret nybygninger siden 2019.
Der kan være tale om et decideret vendepunkt for Green Yard Kleven, som har været i dybe problemer i en årrække med finansielle udfordringer og restruktureringer.
I en dansk sammenhæng er Kleven kendt for at have leveret talrige af Maersk Supply Service's nybygninger, f.eks. den såkaldte Starfish-serie, der blev indledt med ’Mærsk Master’ i foråret 2017 og med sidste og sjette enhed leveret i 2019.
Fjerde Starfish overtaget i Norge