Øresundsfærge kolliderede med kaj - driften påvirket
Øresundslinjens 'Aurora' er tidligt mandag morgen sejlet ind i færgelejet i Helsingør Havn.
Det skriver flere medier herunder Berlingske og TV2.
Ingen mennesker er kommet noget til, og rederiet arbejder på at få overblik over omfanget af skaderne på færgen, oplyser presseansvarlig Jesper Maack.
Ved halv ni tiden gik færgens mandskab i gang med at tømme færgen. TV2 skriver, at det er en længere operation, og at flere passagerer i biler derfor har vente længe på bildækket. Færgen skulle vendes først, og bilisterne blev herefter bedt om at bakke bilerne ud.
Færgen Aurora har haft et hårdt anløb i Helsingør. Det betyder uregelmæssig sejlads mellem Helsingør og Helsingborg. Vi arbejder på at få tømt færgen for biler - og derefter går vi i halvtimes drift resten af dagen.@P4KBHTRAFIK
— Jesper Maack (@JmaaMaack) October 14, 2024
Jesper Maack oplyser på i en facebookgruppe for Øresundslinjens pendlere, at færgerne 'Hamlet' og 'Tycho Brahe' pendulerer mellem Helsingør-Helsingborg i halvtimes intervaller.
Tilbage fra værft
'Aurora' er netop kommet tilbage efter et værftsophold i Landskrona, hvor fartøjet har fået et gevaldigt ansigtsløft.
Færgen er blevet malet og har fået Øresundslinjen logo, og de to dæk i passagerområderne er blevet total-renoveret. Det betyder at gulve, lofter vægge og inventar på 11.000 m2 er fornyet.
Dertil kommer, at en lang række tekniske systemer er blevet kontrolleret og renoveret, inden færgen blev genindsat på sin rute mellem Helsingør og Helsingborg den 2. oktober.
Artiklen opdateres...