23948sdkhjf

Strejke efterlader kø på 54 containerskibe

Det vil tage tre til fire uger at afvikle puklen, vurderer analysehus 

Tre dages strejke på den amerikanske østkyst har efterladt mindst 54 skibe i kø. 

Det skriver Reuters.

Analysehuset Xeneta vurderer, at det vil tage tre til fire uger at få afvikle puklen lokalt af ophobet last fra skibene og på terminalerne.

- Husk, at skibe bliver ved med at anløbe, så det er ikke kun et spørgsmål om at håndtere skibene, der allerede står i kø, siger chefanalytiker Peter Sand til Reuters.

Fagforbundet ILA indledte strejken tirsdag, hvor ​​45.000 havnearbejdere i forening for første gang siden 1977, nedlagde arbejdet.

Flere analytikere pegede på, at en længerevarende strejke kunne få globale konsekvenser, dermed også for danskerne, i og med at fragtraterne ville stige markant.

En tre dages strejke vurderes omvendt at have mere begrænset omfang. Men langt fra ubetydelige konsekvenser. Mens køerne ved USA ventes væk efter få uger, går der formentlig længere tid, før effekterne helt har udmøntet sig rundt om i fragtkæderne.

"De dusinvise af skibe, der forsinkes på den amerikanske østkyst vil også ankomme sent tilbage i fjernøsten. Det vil påvirke tidsplanerne frem mod slutningen af året og måske ind i 2025 op mod det kinesiske nytår, der traditionelt ser en opgang i mængderne, der skibes ud af fjernøsten," skriver Xeneta i en opdatering

ILA afblæste strejken fredag morgen, efter at arbejdsgiverforeningen USMX har givet løfte om en lønforhøjelse på 62 pct.

Nu skal parterne forhandle videre om den største knast, automatisering på terminalerne. De har sat en ny deadline til 15. januar.

Største uenighed består stadig i amerikansk havnekrig

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062