Celsius i stor aftale om LNG-nybyggeri
Energihandleren MET Group har indgået en joint venture-aftale med det danske rederi Celsius Shipping om bygning af et nyt LNG-tankskib.
Det skriver Splash.
Det nye LNG-tankskib, der er planlagt til at blive leveret af China Merchants Heavy Industry i 2027, vil styrke MET Groups evne til at forsyne kunderne med LNG fra flere forskellige leverandører, herunder ikke mindst den nyligt indgåede aftale med Shell om at købe amerikansk LNG i 10 år.
- Vi er meget glade for at fortsætte med at udvide vores tilstedeværelse inden for LNG-industrien via yderligere moderne og brændstofeffektive skibe med de lavest mulige omkostninger pr. transporteret enhed, siger Jeppe Jensen, adm. direktør i Celsius.
Celsius er midt i et omfattende nybygningsprogram bestående af op til tolv LNG-nybygninger hos China Merchants.
De første fire skibe, der blev bekræftet i juli sidste år, skal indgå i langtidscharter med Clearlake Shipping, et datterselskab af råvarehandelsgiganten Gunvor.
Celsius fylder flere LNG-skibe i bugnende ordrebog