Lidl's rederi udvider med jernbanetransport
![](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/113371333.jpg?t%5Bstrip%5D=true&t%5Bcrop%5D%5Bwidth%5D=1270&t%5Bcrop%5D%5Bheight%5D=953&t%5Bcrop%5D%5Bx%5D=0&t%5Bcrop%5D%5By%5D=0&t%5Bresize%5D%5Bwidth%5D=660&t%5Bresize%5D%5Bheight%5D=495&accessToken=6e211107c768f260958d34876b5aac3c7d37007ca8001aab0ab0b1022433177a)
Lidl-shippingfirmaet Tailwind Shipping Lines fortsætter med at udvide forretningen. Foruden opbygning af en containerskibsflåde har det nu også skudt gang i fragt på skinner med en jernbanetjeneste.
Det skriver Splash247.
Jernbanetjenesten, der henvender sig til speditører og shipping-selskaber, opererer mellem den slovenske havn Koper og fragtterminalen i den østrigske by Graz med fem ugentlige afgange hver vej.
- Med den direkte jernbaneforbindelse mellem disse strategisk ideelt beliggende fragtcentre, positionerer vi os selv som en intermodal serviceudbyder for alle dem, der har containere transporteret mellem Middelhavet og Øst- og Sydøsteuropa, udtaler Christian Steindl, der er adm. direktør for Tailwind Intermodal.
Supermarkedskæden Lidl grundlage Tailwind Shipping Lines i 2022 og lagde fra land med fire skibe, post-panamax'ere, på mellem 3.800 og 5.600 TEU indsat på ruter mellem Kina og Europa.
Rederiet har for nylig fortsat sit vokseværk på havet ved at chartre skibe fra tyske redere i både nye og ældre udgaver. Det råder nu over ni skibe med en samlet kapacitet på 40.000 teu.