23948sdkhjf

Ny million-bevilling til skoleskib

'Skoleskibet Danmark' kan se frem til en ny motorbåd efter fondsbevilling

Knap har støvet lagt sig, efter regeringen har meldt ud, at skoleskibene får penge på Finansloven til dobbelttogt de kommende fire år, inden der er nyhedsalarm i skoleskibenes verden igen. 

'Skoleskibet Danmark' skal have ny motorbåd, skriver direktør for Martec, Pia Ankerstjerne, til Søfart. Det er Den A.P. Møllerske Støttefond, der bevilliger 4,5 mio. kr. til udskiftning af skibets motorbåd. 

- Vi er dybt taknemmelige for Den A.P. Møllerske Støttefonds støtte til dette projekt. Deres generøse bidrag sikrer, at motorbåden fra 1996, som oprindeligt blev specialbygget af lærlingeskolen på Lindøværftet til dens formål på 'Skoleskibet Danmark' kan genetableres i en stil, der matcher Skoleskibets. Motorbåden anvendes både til transport af materiel, elever og besøgende, når skoleskibet repræsenterer Danmark i nationale og internationale farvande, siger Pia Ankerstjerne i en forberedt kommentar. 

Martec

  • Martec er et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter som udbyder alle de maritime uddannelser i Danmark.
  • Uddannelserne spænder fra grunduddannelser til videregående polytekniske og nautiske uddannelser. Institutionen udbyder den grundlæggende maritime uddannelse som skibsassistent, maritim student (HF-søfart), skibsmaskinist, sætte-, kyst- eller fiskerskipper og skibsfører samt professionsuddannelserne som skibsfører og maskinmester. 
  • Martec administrerer Skoleskibet 'Danmark' og driver tillige en omfattende kursusvirksomhed med fokus på certifikatgivende kurser inden for det maritime, offshore og vindenergiområdet. 

Kilde: Martec

Det planlagte projekt vil ikke alene forbedre skibets funktionalitet, men også sikre, at skibet fortsat kan opfylde sin vigtige rolle, meddeler Martec. 

Skoleskibet Danmark, der blev bygget i Nakskov i 1932/33, har gennem årene uddannet rækkevis af skibsassistenter. 

Projektet med den nye motorbåd forventes gennemført i slutningen af 2025.

Dobbelttogter 

Uddannelsesminister Christina Egelund meddelte i sidste uge, at skoleskibene 'Georg Stage' og Skoleskibet 'Danmark' bevilliges penge på Finansloven til at sejle to årlige togter fra 2025 til og med 2028.

'Skoleskibet Danmark' modtager 15,3 mio. kr. i ekstrabevilling til det andet årlige togt. 'Danmark' modtager også 4,1 mio. kr. om året til vedligehold. 

'Georg Stage' modtager 9,3 mio. kr. om året de næste fire år i tillæg til de 10,3 mio. kr. et enkelt togt koster. Dermed lyder den samlede bevilling til 'Georg Stage' på omtrent 19,6 mio. kr. om året de næste fire år.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109