23948sdkhjf

Ny erhvervsdykker-uddannelse klar til lancering

North Sea College lancerer landets første civile erhvervsdykkeruddannelse

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Dansk Industri, Søfartsstyrelsen, politiske fagudvalg, branchevirksomheder og EUC Nordvest har udviklet et nyt uddannelseskoncept for civile erhvervsdykkere. 

Det nye koncept står klar til at blive sat i værk fra september, hvor de første hold skydes i gang på North Sea College i Thyborøn.

Den nye uddannelse er skabt for at imødekomme branchens behov, da Forsvarets udbud af erhvervsdykkerkurser ikke længere matchede efterspørgslen. 

Branchen har været dybt involveret i udviklingen for at sikre, at indholdet rammer plet i forhold til deres behov.

- Vi er i DI begejstrede for, at EUC Nordvest i samarbejde med branchen, myndigheder og lokale virksomheder har skabt et stærkt fagligt miljø, som gør det muligt at tage en civil erhvervsdykkeruddannelse i Danmark, siger vicedirektør Signe Tychsen Philip fra Dansk Industri.

Ifølge EUC Nordvest er der et stort behov for et generationsskifte blandt erhvervsdykkere. 

Man forventer at uddanne omkring 30 nye erhvervsdykkere årligt, men muligvis flere grundet stor interesse. 

Det første hold er allerede fyldt op.

- De nuværende erhvervsdykkere er - for manges vedkommende - ved at være godt oppe i årene, og der er derfor et stort behov for at få tilført nye yngre kræfter, siger divisionschef Jørn Asmussen fra CG Jensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.549