23948sdkhjf

Molslinjen på vej med elektrificering af hele flåden

Som led i sin nye bæredygtighedsstrategi om grønnere færgedrift vil Molslinjen elektrificere hele flåden frem mod 2040

Allerede i dag sejler Molslinjens færger på Øresund på strøm, og næste skridt er elektrificering af ruterne til Fanø, Samsø og Als.

Men det stopper ikke her. For også færgerne på Østersøen og Kattegat skal elektrificeres som led i Molslinjens mål om grønnere færgedrift, der i 2040 skal være emissionsfri.

Det skriver Molslinjen i en pressemeddelelse. 

– Vi har sat et meget ambitiøst mål, hvor vi ønsker en helt emissionsfri drift senest i 2040. Derfor har vi tilsluttet os Science Based Targets Initiative for at få deres godkendelse af vores arbejde. Skal vi lykkes med at være et forbillede for færgerederier i verden, så skal vi være innovative og sætte meget ambitiøse mål, siger Molslinjens adm. direktør, Kristian Durhuus, i en meddelelse.

Som led i rederiets nye bæredygtighedsstrategi har Molslinjen tilsluttet sig den internationalt anerkendte SBTi-standard, som sætter bindende mål for virksomheders reduktioner af udledninger af drivhusgasser.

Om Science Based Targets Initiative, SBTi

  • Science Based Targets Initiative, SBTi er et non-profit initiativ og en internationalt anerkendt standard

  • SBTi blev stiftet i 2014 af blandt andre FN-netværket Global Impact og Verdensnaturfonden

  • I SBTi samarbejder 7.500 virksomheder og klimaeksperter om at sikre, at virksomhedernes klimamål stemmer overens med klimavidenskaben og Paris-aftalens mål om begrænsning af global opvarmning

Se mere på SBTi Danmark

Nye elfærger på vej fra værft

Samtidig har Molslinjen bygget en ny elfærge til Fanølinjen, mens nye elfærger til Samsølinjen og Alslinjen lige nu tager form på et tyrkisk værft.

På Øresundslinjen sejler der allerede færger med nogle af verdens største batterier, og færgerne på Bornholmslinjen og på Kattegat skal ifølge Molslinjen elektrificeres.

Der er flere teknologier i spil til at gøre de store hurtigfærger grønne, og derfor har Molslinjen bl.a. også købt sig ind i firmaet Watts Up Power, som har udviklet et mekanisk batteri med svinghjul.

– Vi vil gerne være en del af løsningen på de globale klimaudfordringer og være med til at sikre, at vi får den globale opvarmning begrænset til 1,5 grader, siger adm. direktør, Kristian Durhuus i meddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078