Søfartsmuseer bliver til havmuseer - "De har svigtet deres opgave"
Af Søren Kjær
Et typisk søfartsmuseum består af skibsmodeller, gamle sekstanter og andre artefakter.
Men forhenværende lods, Ivar Svane, ville forny måden at drive søfartsmuseum på.
Som formand for Kalundborg Søfartsmuseum ville han blandt andet tiltrække de unge med virtuelle oplevelsesmiljøer.
Museet skulle også gøres mere nutidigt ved at samarbejde med virksomheder, som ligger på havnen i Kalundborg. Ivar Svane var overbevist om, at det kunne tiltrække et andet slags publikum end de traditionelle søfartsromantikere.
Men det faldt ikke i resten bestyrelsens og de frivilliges smag, og han har netop trukket sig som formand for Kalundborg Søfartsmuseum.
- Hvis der var en mere moderne tilgang til udstilling og oplevelser, er jeg overbevist om, at museet kunne finde sin plads og have en bæredygtig fremtid. Men det kræver, at vi tør tænke nyt og bevæge os væk fra de traditionelle rammer, som vi ofte ser på søfartsmuseer, siger Ivar Svane, der i 29 år har arbejdet som lods i DanPilot.
Danske og udenlandske søfartsmuseer har svigtet deres opgave. Det er blevet til en samling af skibsmodeller, malerier og dimser, og der er ingen, som ved, hvorfor vi skal præsenteres for alt det.
Bor i metodistkirke
Kalundborg Søfartsmuseum er et nyt museum fra 2021 og befinder sig i en gammel metodistkirke, som museet har lejet året ud. Derefter er det uvist, hvad der skal ske.
Ivar Svane er ikke alene om at mene, at søfartsmuseer bliver nødt til at forny sig for at tiltrække et bredere publikum end dem, der har en naturlig interesse for søfart.
- Det er en udfordring, som vi også har på Fiskeri- og Søfartsmuseet, siger Merete Jankowski.
På det noget større og veletablerede museum i Esbjerg, er Merete Jankowski i gang med at gøre det til et museum for havet.
Hun er direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet, som stadig skal være hjemsted for fiskeri og søfart, men ikke kun fiskeri og søfart.
Måske er de ligeglade
- Størstedelen af vores gæster har ikke nogen interesse i søfart eller fiskeri. Langt de fleste af vores gæster aner ikke, hvad en snurrevodskutter er. De er måske også ligeglade, fortæller Merete Jankowski.
Når Fiskeri- og Søfartsmuseet vil gøre sig til Danmarks museum for havet, er det også for at signalere, at museet rummer mere end blot søfart og fiskeri. Museet beskæftiger sig i forvejen med alt fra havbiologi og offshore-erhverv. Desuden rummer det et akvarium og et frilandsmuseum.
- Hvis man som søfartsmuseum vil have et større publikum, må man gøre op med den nørdede og traditionelle formidling af søfartshistorien, som har domineret feltet. Der kan selvfølgelig stadig eksistere små museer og udstillingssteder, som fokuserer på gamle skibe, men man skal være indstillet på, at man taler til en niche, siger Merete Jankowski.
Stor forandring
Museet skal gennemføre sin forandring ved et stort byggeprojekt, som skal opdatere bygningen fra 1968. Museet har fået bevillinger for 150 mio. kr. til at udvide og ombygge de eksisterende rammer. Det sker under arbejdstitlen ”Danmarks museum for havet”.
- Vi vil gerne give et helhedsperspektiv på havets historie. Vi vil beskrive alle de menneskelige aktiviteter, som fletter sig ind i havets natur. Lige nu er det kun det kulturhistorisk, der fylder i vores navn, men vi er også et naturhistorisk museum. Mange af vores gæster bliver overraskede over, at vi har akvariedyr.
Søfartsmuseet – eller havmuseet - kommer derfor også til at skifte navn, som Søfart tidligere har beskrevet.
Det er ikke kun i Kalundborg, at et søfartsmuseum håber på at kunne etablere sig.
Aarhus Søfartsmuseum lider af akut pengemangel og er i en penibel situation. De mange udstillingsgenstande bliver opbevaret i containere på Aarhus Havn, hvor museet også hører til.
Men det er ikke nogen god situation for museet at være i disse containere. Skimmelsvamp har spredt sig og ødelægger langsomt de gamle genstande.
Mangler strategi
Historiker Asser Amdisen er en af de personer, der gerne ser, at Aarhus Søfartsmuseum bliver reddet – og andre, lignende museer.
- Men der er mangler en strategi og fortælling om, hvad man skal bruge de her museer til. Vi kan ikke blive ved med at etablere museer, som var superpopulære i 1930érne og regne med, at folk kommer. Der skal noget nyt til, siger Asser Amdisen, der er direktør for Skoleskibet Georg Stage og sidder i bestyrelsen for M/S Museet for Søfart.
Han mener ikke, der er brug for flere museer, der fortæller, hvordan skibene gik fra sejl til damp. De findes overalt i verden.
- Danske og udenlandske søfartsmuseer har svigtet deres opgave. Det er blevet til en samling af skibsmodeller, malerier og dimser, og der er ingen, som ved, hvorfor vi skal præsenteres for alt det.
Søfartsmuseerne skal derimod til at finde nye måder at gøre sig relevante på. Der skal ifølge historikeren findes nye formål end blot at bevare genstande fra gamle dage.
- Det er ikke et argument for at etablere et museum, at man ikke selv har plads til genstandene derhjemme.
Museerne bliver i stedet nødt til at sætte deres formidling af søfarten ind i en mere nutidig kontekst.
- Der kan sættes meget mere fokus på, at der er et erhverv derude, som tjener penge og gør en kæmpe forskel for mange menneskers liv. Søfart kan virkelig bruges til noget. Også i forhold til den grønne omstilling. Vi skal være stolte af den søfart, vi har, og hylde den udvikling, der har været. Det må ikke blive en slags guldbajerromantik om, hvor fulde man har været, mens man har sejlet rundt på de danske farvande i 1970érne.
I Kalundborg bakker Ivar Svane "100 procent op om søfartsmuseet", selvom strategien ikke kommer til at være, som han ønsker. Og han tror også, der er en fremtid for at formidle søfart i byen, hvor medicinalvirksomheden Novo Nordiske ellers dominerer.
- Det er bare nødvendigt at tænke nyt og anderledes.
