23948sdkhjf

Stort budgetskred på værftshaller: Prisen er fordoblet

Renoveringen af de gamle værftshaller i Helsingør ventes at overstige det oprindelige budget med godt og vel 85 mio. kr. Borgmester erkender, at det er mere end forventet

Det bliver en dyr omgang at renovere de gamle værftshaller på havnen i Helsingør. Også langt dyrere end først antaget.

Selvom projektet først havde et budget på 84 mio. kr., er prisen blot vokset og vokset, og der er sidenhen blevet afsat mere end 50 mio. kr. til renoveringen af blandt andet den store Hal 14 og Hal 19. Men udgifterne stopper tilsyneladende ikke her.

Ifølge et notat fra Center for Økonomi og Ejendomme i Helsingør Kommune, som Helsingør Dagblad har fået adgang til, fremgår det, at der fortsat mangler 20 mio. kr. for at projektets økonomi ikke skrider.

Derudover forventes det også, at der er brug for yderligere 15 mio. kr. fra kommunen, for at resten af projektet kan gennemføres.

Budget er skredet

Projektet handler kort fortalt om, at de gamle værftshaller på havnen i Helsingør skal igennem en omfattende renovering, hvor den maritime uddannelsesinstitutionen U/NORD skal rykke ind Helsingør Skibsværfts hal 19.

Overfor Helsingør Dagblad erkender kommunens borgmester Benedikte Kiær (K), at projektet er blevet dyrere end forventet. Blandt andet på grund af stigende byggepriser.

- Det her er et rigtig stort projekt, og der bliver arbejdet på et sted med en lang historie. Så støder man på bump på vejene og ting i jorden. Og det er uanset, om projektet er privat eller kommunalt, siger Benedikte Kiær til mediet.

Det er entreprenøren Elindco, som står for totalentreprisen på renoveringen af de gamle værftshaller, der ligger ved siden af Kronborg Slot.

Værftet lukkede i 1983, og nogle af bygningerne blev omdannet til kulturcenter. Nu skal der også være uddannelse i de historiske haller, og renoveringen ventes at stå færdig i starten af 2027.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078