Scandlines har fodboldfeber og indsætter ekstra færge
Uafgjort mod Serbien sendte tirsdag aften Danmarks fodboldlandshold i ottedels-finalen ved dette års EM, der afholdes i Tyskland.
Den mulighed går ikke Scandlines' næse forbi, og nu sætter rederiet en ekstra færge ind på ruten Rødby-Puttgarden, så fans kan komme til Tyskland og heppe med.
Kampen spilles i Dortmund, der ligger bare 500 kilometer fra Puttgarden. Derfor er rederiets analyse, at der bliver pres på færgeruten mellem Danmark og Tyskland.
- Hvis man vil med en af de populære afgange i weekenden, gælder det om at få bestilt billetten. For samtidig med fodboldkampen i Dortmund starter danske skolebørn sommerferie. Vi opfordrer meget til, at man kører hjemmefra i god tid, for der kan opstå kø, særligt på vej ud af København, når så mange gerne vil afsted på samme tid, siger Lars Kyrø, VP Head of Commercial Management i en pressemeddelelse.
Sidste sommer sejlede over 2,6 millioner passagerer ud og hjem fra ferie med Scandlines i løbet af juni, juli og august, og alene i den kommende weekend regner Scandlines med, at næsten 75.000 tager færgen mellem Danmark og Tyskland i foldboldens navn.
Det danske herrelandshold i foldbold møder på lørdag den 29. juni kl. 21:00 de tyske værter på Signal Iduna Park i Dortmund foran 62.000 fans.