23948sdkhjf

Tetris for krigsskibe: Misvedligeholdt kaj minimerer plads til fregatter

Årelange besparelser på forsvarsområdet ses nu helt tydeligt på kajen i Korsør

Opdateret 13.31 med, at det er flådestationen og ikke havnen, der oplever problemer med slitage og manglende vedligehold. 

Flådestationen i Korsør er i så dårlig forfatning, at lastbiler og andre tunge køretøjer er forment adgang til en central kaj.

Sejlrenden er også så sandet til, at Søværnet har problemer med at finde plads til de store fregatter, når alle tre fartøjer i Ivar Huitfeldt-klassen er i havn samtidig. 

Det skriver Berlingske, der har aflagt flådestationen en visit.

- Det betyder, at vi reelt kun har tre kajer, hvor vi kan have fregatterne liggende. Og en af dem har det ikke særlig godt. Så når alle tre er hjemme, må vi i gang med Krigsskibstetris, hvor vi må flytte dem rundt for at kunne laste og klargøre dem, forklarer chefen på flådestationen John M. Nielsen til avisen.

Årsagen skal findes i årelange besparelser på forsvarsområdet, skriver avisen. 

Nu er problemet så udtalt, at flere kaserner og havne godt kunne trænge til millionindsprøjtninger, men så mange penge er der heller ikke til projekterne.

Avisen skriver, at det vil koste et trecifret millionbeløb at få kajarealerne up to date alene i Korsør. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094