23948sdkhjf

Rusland og Kina vil drive helårs containerrute via Nordøstpassagen

Ruslands atomenergiagentur og et kinesisk rederi vil skrue op for containertrafikken på en ny arktisk helårs containerrute i ishavet, der skal håndtere tre million teu årligt

Rusland gør nu alvor af, at landets transportministerium sidste år erklærede, at landet inden 2025 vil sikre helårspassage for containerskibe via den arktiske Northern Sea Route, eller Nordøstpassagen. 

Det sker med et opsigtsvækkende joint venture mellem det russiske atomagentur, Rosatom, og det kinesiske containerrederi, Hainan Yangpu NewNew Shipping, om en ny containerrute mellem landene via ishavet. 

Det skriver Tradewinds og fremgår af en meddelelse fra Rosatom.

Rosatom og NewNew Shipping vil både designe og bygge fem isklasse containerskibe og arbejde sammen om den fælles drift af den nye nordlige containerrute. 

Rydder isen og bygger atomskibe

Rosatom har på vegne af den russiske stat ansvar for passagen i ishavet og er sat i spidsen for udviklingen af ruten i Arktis, der har fået ekstra strategisk betydning efter EU's importsanktioner imod bl.a. russisk olie efter landets invasion af Ukraine.  

- Vores hovedopgave er at bygge op til fem arktiske fartøjer, der gør det muligt for os at operere på Northern Sea Route hele året rundt, siger Vladimir Panov, særlig repræsentant for arktisk udvikling hos Rosatom. 

Nordøstpassagen er en langt kortere rute mellem Rusland og Asien end vejen nedenom Europa via Suezkanalen og det for tiden geopolitisk urolige Mellemøsten: Mens sidstnævnte rute fra Rotterdam til Tokyo via Suez er ca.  20.000 km. lang, er turen fra mod øst via Arktis kun 13.000 km, skriver Tradewinds. 

- Den arktiske rute er virkelig en vigtig strategisk transportløsning for international handel mellem Kina og Rusland, sagde Fan Yuxin, formand for Hainan Yangpu NewNew Shipping, på St. Petersburg International Economic Forum i denne uge.

Vil investere i rutens infrastruktur

Parterne er klar til at investere i infrastrukturen langs den 5.600 km lange rute fra indgangen til Novaya Zemlya-strædet i vest, langs den arktiske kyst over Sibirien til Cape Zhelaniya ved Beringstrædet i Fjernøsten.

- Den arktiske rute er virkelig en vigtig strategisk transportløsning for international handel mellem Kina og Rusland, sagde Fan Yuxin, formand for Hainan Yangpu NewNew Shipping, på St. Petersburg International Economic Forum i denne uge.

Det pløjer penge til forbedring af infrastrukturen langs den 5.600 km lange rute, der løber fra indgangen til Novaya Zemlya-strædet i vest, langs den arktiske kyst over Sibirien til Cape Zhelaniya på Beringstrædet i Fjernøsten.

Nordøstpassagen er 1/3 mindre, nemlig omkring 13.000 km, skriver Tradewinds. 

En udfordring

Ruten nord om Arktis er blevet stadig mere sejlbar i takt med, at klimaforandringerne smelter havisen i området, selvom der forsat er betydelige logistiske udfordringer forbundet med at opretholde en helårs containerrute i Arktis. 

Det ved man hos NewNew Shipping, der allerede sidste år gennemførte syv sejladser på ruten, og i år regner med at gennemføre i alt 12 rejser. 

Kinas og Ruslands regeringer har ifølge Rosatom nedsat et udvalg, der skal lægge planen for, hvordan containerfragten på ruten i Nordøstpassagen bedst kan øges.

De seneste par år har rusland har sendt prøveforsendelser østpå ad ruten i ishavet fra maj eller juni og frem til januar-februar, hvor isopbygningen har sat en stopper for sejladserne. 

Rusland har mere end halvdelen (ca. 53 procent) af kystlinjen ved Det Arktiske Ocean, står til at vinde mere end blot økonomisk på, at isen i Arktis svinder stadig mere ind år efter år som følge af klimaforandringerne. 

Opkrævning af transitgebyrer og udvinding af ressourcer i området kan ændre den globale økonomiske orden til fordel for Rusland.

Det vil give Rusland større indflydelse over global skibsfart og kan udfordre USA's dominans, fastslog Dr. Kawai, direktør for forskningsprogrammet for økonomisk sikkerhed v. Center for Avanceret Videnskab og Teknologi ved Tokyo Universitet i november sidste år til mediet, StratNews Global

NewNew Shipping kendt fra brøler i Østersøen 

  • Det kinesiske containerrederi, Hainan Yangpu Newnew Shipping, samarbejder med Ruslands atomagentur Rosatom, om en helårs containerrute mellem Europa og Asien via Nordøstpassagen¨
  • NewNew Shipping har hidtil måske været mest kendt for sin uheldige figur i Østersøen i oktober 2023.
  • Her rev et slæbt og tabt anker fra rederiets containerskib, 'NewNew Polar Bear', hul på en gasledning og to vigtige datakabler mellem Sverige og Letland over. 
  • Kablet løber på bunden af Østersøen, og hændelsen vakte i første omgang mistanke om sabotage. 
  • Da 'NewNew Polar Bear' lavede ravage i Østersøen var skibet netop på vej østover via Northern Sea Route, som rederiet og den russiske partner arbejder og investerer i at åbne op for containertrafik året rundt. 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079