NKT navngiver sit andet kabelskib
Kabelgiganten NKT har navngivet sit andet kabelskib 'NKT Eleonora', som i øjeblikket er ved at blive bygget, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Kabelskibet vil med en dual fuel-motor være i stand til at sejle på metanol.
NKT har bestilt skibet på baggrund af en rekordstor ordrebeholdning samt forventning om god vækst i markedet, lyder det. Skibet er designet af Salt Ship Design, og byggeriet er i gang på norske Vards skibsværft.
- Vi er glade for at byde 'NKT Eleonora' velkommen til vores flåde. Hun er et vigtigt strategisk aktiv, som forbedrer vores installationskapacitet til at sikre effektiv projektudførelse og imødekomme stigende efterspørgsel fra vores kunder, siger Darren Fennell, executive vice president og direktør for NKT’s højspændingsforretning i Karlskrona.
'NKT Eleonora' bygges parallelt med, at NKT udvider sin højspændingsfabrik i Karlskrona markant. Begge forventes at være i drift fra 2027.
Om skibet
Installationskapacitet: 23.000 tons på 3 turntables
Mål: Længde 176 meter, bredde 32 meter
Tidsplan: Skibet forventes operationelt fra 2027
Brændstof: Kan operere på metanol og HVO/marine dieselolie
Motorer: Wärtsilä 32-metanolmotorer
Skibsværft: Vard, norsk selskab, der designer og bygger specialiserede fartøjer
Design: Salt Ship Design
Hovedleverandører: ABB (Onboard DC Grid power system og aft Azipod elektrisk propelsystem), Wärtsilä (motorer, front tunnel og azimut thruster),
NOV REMACUT (kabellægningssystem- udstyr og kraner)