Fra Rønne til Skagen: Hovedstadens krydstogter skifter navn
Fra Cruise Copenhagen til Cruise Denmark - Copenhagen and beyond.
Det består navneskiftet i for hovedstadens krydstogtdivision under Wonderful Copenhagen.
Navneskiftet skal cementerer, at krydstogtturismen er meget mere end bare et anløb i København; andre havne i Danmark er også tjekket ind i den sejlende turistform og har nu i fællesskab dannet et krydstogtnetværk med udspring i København.
- I en tid, hvor krydstogtturismen vokser markant over hele landet, er det glædeligt, at vi nu får et navn, der mere tydeligt afspejler vores identitet som hele Danmarks krydstogtnetværk. Det er unikt, at hele værdikæden, der er involveret i et krydstogtanløb i Danmark, er samlet i vores netværk. Det skaber unikke, effektive og mindeværdige oplevelser for vores mange krydstogtgæster,” udtaler Karim Nielsen, adm. dir. Kølpin Hotels og formand for Cruise Denmark – Copenhagen and beyond.
Medlemmerne af Cruise Denmark – Copenhagen and beyond inkluderer bl.a. havnene i Rønne, Aarhus, Kalundborg, Fredericia, Skagen, Hundested, Helsingør, Nyborg, Sønderborg og København.
Derudover vil Esbjerg og Aalborg også modtage krydstogtanløb i 2024, men disse er endnu ikke med i netværket.
På vej tilbage
Efter de svære år under pandemien er krydstogtturismen stærkt på vej tilbage i Danmark.
I 2024 forventes der 492 krydstogtanløb og omkring 1,2 millioner krydstogtgæster i de 10 danske havne, der er medlem af netværket.
Omkring 500.000 af disse gæster vil besøge havne uden for København, hvilket er en ny rekord.
Antallet af krydstogtgæster uden for København er steget med cirka 125 pct. siden før COVID-19-pandemien.