23948sdkhjf

Scandlines lægger dobbelt hybrid-opgave hos Wärtsila

Ombygningen starter næste år

To af Scandlines står over for snarlig ombygning til plugin hybid.

Der er tale om færgerne ro/ro fartøjerne 'Deutschland' og 'Schleswig-Holstein' der er to af de fire Scandlines-færger over Rødby-Puttgarden.

Opgaven er landet i favnen hos den finske energikoncern Wärtsila, der har taget opgaven ind i andet kvartal af 2024. Wärtsila skal levere og installere det elektriske system, der skal konvertere færgerne fra dieseldrift til hybrid. Ombygningen går efter planen i gang i sommeren 2025.

Det oplyser Wärtsila.

Opgaven består i at erstatte en motor og eksisterende system med et nyt elektrisk system, der lades op med landstrøm. Wärtsila skal også levere et 5MW energilagringssystem til hver færge. Når installationen er gennemført, vil el drive cirka 80 pct. af den nødvendige energi til overfarten, lyder det.

Fakta: Scandlines’ elektrificering af de to Rødby-Puttgarden færger

  • Servicefart: 18,5 knobEnergilagringssystem ombord: 5 MWh på begge færger
  • Opladning i havn (Rødby og Puttgarden): 12 minutter
  • Investering: Over DKK 230 millioner
  • Økonomisk støtte: Det tyske transportministerium har tildelt projektet økonomisk støtte som led i bæredygtig modernisering af kystfartøjer til reducering af emissioner og dækker således op til 40 procent af omkostningerne til ombygningen.

Kilde: Scandlines

Opgave i udbud

Scandlines oplyser til Søfart, at opgaven har været i udbud, og at flere leverandører har været i spil. Ud over at levere selve systemerne skal Wärtsilä supervisere under installationen ombord og stå for kommissionering.

Wärtsilä har udført en lang række hybridombygninger på skibe i hele verden, og den første fandt sted i 2012. Denne omfattende og mangeårige erfaring var en vigtig faktor for dette projekt.

- Det er en meget stor glæde, at vi nu har den vigtigste leverandør på plads, og vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med Wärtsilä og til at komme i gang med ombygningen. Med plug-in hybridfærgerne kan vi komme endnu tættere på vores mål om, at Rødby-Puttgarden-ruten kan drives emissionsfri i 2030, siger Scandlines’ CEO Michael Guldmann Petersen.

Ombygningen tapper ind i Scandlines ambition om at sejle emmionsfrit på alle skibe i 2040 og ditto på Rødby-Puttgarden i 2030.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079