Dansk fragtskib med israelske våben om bord afvises af Spanien
Det danske fragtskib 'Marianne Danica' er nægtet anløb i havnebyen Cartagena i Spanien, fordi det har våben til Israel om bord. Det skriver nyhedsbureauet dpa.
Skibet anmodede om at lægge til den 21. maj, men det er blevet afvist af de spanske myndigheder.
Myndighederne i Spanien er begyndt at implementere sin nye politik om at afvise skibe, der transporterer våben til Israel.
Base i København
Det sker af én åbenlys årsag, sagde den spanske udenrigsminister José Manuel Albares sent torsdag aften i Bruxelles.
- Mellemøsten har ikke brug for flere våben, det har brug for mere fred, lød det ifølge dpa.
Det danske fragtskib tilhører rederiet H. Folmer & Co, som har sin base i København.
Læs Søfarts tidligere artikler om dette emne her:
Dansk rederi forsyner Mellemøsten med våben
H. Folmer om resultatfremgang: Tallene taler for sig selv