23948sdkhjf

Havn barsler med grønt kæmpeprojekt: Ét af verdens største"

Anlægget skal efter planen opføres på havnen i Malmø og forventes foreløbig færdigt i 2030

Copenhagen Malmö Port (CMP) planlægger at stable et af verdens største biobrændstofsanlæg på benene i Malmø. Det skal ske i samarbejde med den grønne startupvirksomhed Green2X, oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Anlægget, som forventes at være færdigt i 2030, skal etableres på CMP's terminaler i havnen, hvor konceptet bliver at udvinde energi fra halm efter høst. Det vil ifølge Green2x gøre det muligt at producere grøn energi i meget stor skala.

- Vores partnerskab med Green2x er helt i tråd med CMP's ambitioner, hvor vi ser havnen som en fremtidigt energihub. Vi vil være med til at løse de udfordringer samfundet står over for i den grønne omstilling og samtidig skabe nye forretningsmuligheder, siger Barbara Scheel Agersnap, der er adm. direktør i Copenhagen Malmö Port.

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvilke former for biobrændstof der skal produceres, men i forvejen er Green2X ved at etablere produktion af biobrændstof andre steder - og i gasform. Det har således netop modtaget tilladelse til etablering af sit første anlæg i Vordingborg, der skal levere biogas, med produktion som forventes at starte i 2027.

Partnerskabet mellem CMP og Green2x vil i første omgang gennemgå en såkaldt pilotperiode, hvor projektet planlægges i detaljer og nødvendige tilladelser indhentes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079