23948sdkhjf

Motorleverandør lander rekordresultat og afslører ny strategi

Hoyer Group har netop præsenteret det bedste resultat i virksomhedens historie. Trods en beskeden stigning i omsætningen på 1 procent steg ebitda med 216 procent til 98,8 mio. kr. og nettoresultatet med hele 435 procent til 65,2 mio. kr.

- Jeg er glad for at se strategien udfoldet på baggrund af en indgående forståelse for kundernes tekniske og kommercielle krav. Dette gør Hoyer til en stærk partner hele vejen fra specifikation til levering, siger Søren Ø. Sørensen, bestyrelsesformand i Hoyer Group, i en pressemeddelelse.

- Vores medarbejderes omfattende ekspertise og branchekendskab samt vores fleksible produktion har været afgørende for levering af højtydende motorer, der er tilpassede unikke kundebehov, tilføjer CEO Henrik Sørensen.

Fremtidig vækst og ny strategi

Hoyer Group har netop afsløret en ny strategiplan - “Together we outsmart the ordinary”. Denne strategi indkapsler virksomhedens fremtidige vision og afspejler deres 50 års markedsekspertise.

Henrik Sørensen forklarer:

- Hoyer er vækstorienteret mod 2027, og som en del af strategien optimerer vi vores forretningsmodel. Det gør vi for fortsat at udvide vores kerneområder, mens vi samtidig bevarer vores fokus på at tilbyde kundetilpassede produkter og services.

- Hoyers imponerende resultat i 2023 lægger et solidt fundament for at nå nye højder inden for kundetilfredshed, vækst og rentabilitet, som det er formuleret i den nyligt udarbejdede og godkendte strategi, supplerer Søren Ø. Sørensen.

Med den ny strategi vil Hoyer Group optimere deres tilbud af samlede løsninger, og med deres højtydende motorer som fundament sigter de mod at tilbyde endnu mere avancerede løsninger. I samarbejde med virksomhedens kunder arbejder virksomheden på at forbedre præstation og effektivitet inden for deres kerneområder, og fremme den grønne omstilling.

Bæredygtighed i centrum

- Vi har en ambition om at være den foretrukne partner for kunder i forhold til den grønne omstilling, og sigter mod at hjælpe med at forme de kommende vedvarende kundeløsninger, mens vi tager en ansvarlig tilgang til bæredygtighed på tværs af vores værdikæde, markeder og produkter, siger Henrik Sørensen.

Hoyer Group er aktivt engageret i den grønne omstilling ved blandt andet at rådgive kunder om miljøvenlige motorvalg. Da Eco Design-direktivet trådte i kraft den 1. juli 2023 var Hoyer Group forberedt og klar til at levere energieffektive motorer, hvilket understreger missionen om at støtte grønnere valg.

Desuden fremhæver virksomheden sine opgraderede ISO-certificeringer på tværs af Danmark og Kina som en del af deres strukturerede tilgang til kvalitets-, miljø- og sundheds- og sikkerhedsstyring.

Hoyer Group A/S
Regnskabsår 2023 2022
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Nettoomsætning 715,4 711,3
Bruttofortjeneste 199,8 122,0
Resultat af primær drift, ebit 80,8 17,0
Resultat før skat 79,1 20,1
Årets resultat 65,2 12,2
Balancestatus 690,3 771,9
Egenkapital 417,1 358,5
Antal ansatte 225 210
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11