Milliarder udmøntet til Forsvaret - bare ikke til krigsskibe

Ny delaftale for forsvaret efterlader 38,6 mia. kr. til nye initiativer - man øremærker foreløbig ikke penge til nye skibe til Søværnet

Godt 95 mia. kr. blev tirsdag aften udmøntet, da forsvarsforligskredsen indgik den anden delaftale under forsvarsforliget.

Dermed er der nu 38,6 milliarder kroner tilbage at fordele til blandt andet nye skibe til Søværnet.

Få her et overblik over økonomien i forsvarsforliget:

Den samlede ramme for forsvarsforliget lyder på 190 milliarder kroner.

Den samlede ramme blev løftet med 35 milliarder kroner med den nye delaftale tirsdag aften.

I det oprindelige forsvarsforlig var rammen på 143 milliarder kroner, hvoraf 105 milliarder kroner var øremærket til nye initiativer.

I første delaftale blev der afsat 16 milliarder kroner og i delfatale II fra i går er der afsat næsten 95 milliarder kroner.

De 95 milliarder kroner fordeler sig på 48 milliarder kroner til en tung brigade, op til 25 milliarder kroner til jordbaseret luftforsvar, 16 milliarder kroner til en ny værnepligtsmodel og 5 milliarder kroner til HR-initiativer.

Se aftalen her: Anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.person.name }}

Milliarder udmøntet til Forsvaret - bare ikke til krigsskibe

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Her skaber Mærsk-støttet værftsfacilitet til fremtidens skibsbyggeri

Radarproducent får ny direktør: Skal omsætte for 2,5 milliarder

Vindteknologier hjælper rederier i mål med EU’s 2030-klimakrav

Analyse: Tankmarkedet på vippen - Er de gode tider så småt forbi?

Juraprofessor: Sag om kinesisk skib kan ende med kontroversielt indgreb

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Hans Otto Kristensen 1. maj 2024 13:25 Rapporter upassende indhold	Gad vide hvornår forsvarsministeren og de øvrige politikere vågner op. Vi mangler krigsskibe i Danmark. Thetis klassen er tæt på sidste brugsdato og de øvrige skibe mangler våben og andet udstyr. Det er da fantastisk man helt ser bort fra, at de militære trusler også kommer fra havet omkring os. Vi mangler værfter og ingeniører til at konstruere fremtidens krigsskibe. Det glemmer man og reducerer endda mængden af studiepladser på DTU, netop der hvor fremtidens ingeniører skal uddannes. Er der virkelig ikke politikere, der kan gennemskue, hvor alvorligt hele forsvarssituationen er - man står for åben TV skærm og skamroser hinanden uden reelt at vide, hvad dybden er af den opgave man har påtaget sig.

Lars-Henrik Arvedsen 1. maj 2024 14:23 Rapporter upassende indhold	Når man taler politikere og rigets sikkerhedsbehov på havet, så tager man sig til hovedet og mærker det er et slagt i luften. INGEN dansk politiker handler ud fra facts, når det drejer sig om skibe til søværnet. Alle burde vide at bygge et ny orlogsskib tager 10 år fra beslutning til skibet kan tages i brug, Det er en meget gammel læresætning . Men danske politikere er blevet almægtige, og har afskaffet de faglige råd - og vil i hvert fald ikke høre dem med den indretning forsvarsministeriet har. Politikerne spiller alvidende og blæser på løfter til Færøerne og Grønlands befolkning.

Hans Otto Kristensen 1. maj 2024 14:46 Rapporter upassende indhold	Krigsskibe kan faktisk projekteres og bygges på 4-5 år. Jeg lavede de allerførste grundlæggende analyser og beregninger for Thetis tilbage i december 1986, da jeg var ansat hos Dwinger Marineconsult, der var ansvarlig for hele projekteringen. I 1991 overtog søværnet Thetis fra Svendborg Værft, så når man tager hurtige og rigtige beslutninger fra starten kan man klare meget. Samme hurtighed kendetegnede fregatterne og de andre skibe, vi konstruerede i nullerne. Projektering og bygning af Absalon blev påbegyndt i 2000 og i september 2004 var vi på prøvetur med Absalon i Østersøen, i dårligt vejr, så nogle af mine kolleger blev søsyge på den tur. Knud klassen og Diana klassen projekterede vi sideløbende med Absalon og Esbern Snare, så det danske søværn har vist sig fra sin bedste side med at vise hurtighed og tage mange beslutninger, der resulterede i gode skibe. Bare ærgerligt at de våbenteknisk ikke fik den nødvendige opmærksomhed efterfølgende, hvilket det sidste års hændelser vidner om

Lars-Henrik Arvedsen 1. maj 2024 15:19 Rapporter upassende indhold	Jeg har brugt et kent tal for processen. Og skrev at "10 år fra beslutning til skibet kan tages i brug," - Og det er jo ikke prøvetur der tæller, men første operative sejlads - d.v.s. + 1-2 år. Beslutnings processen kan variere men er det tidpunkt hvor politikere bevilger pengene. Derefter skal byggeværft vælges. Men det var da flotte tide i opnåede i Svendborg. Men som vi ser nu - vi har en skibsklasse der langt over sin pensionsdato - og der endnu ikke taget beslutning om nybygning. Men jeg glæder mig til at se du gentager det hurtige forløb.

Hans Otto Kristensen 1. maj 2024 16:14 Rapporter upassende indhold	Jeg er enig med dig Lars Henrik, at det nok var exceptionelt hurtigt de nævnte skibe blev bygget - det skyldes hele søværnets funktionsmåde dengang - man var klare med udmeldinger fra starten med de konkrete krav. Jeg er bange for, at beslutningsprocessen næppe vil kunne være så hurtig nu - alene DJØFiceringen af systemerne frygter jeg i høj grad for - det ser vi desværre gang på gang, så det bliver nok 5 - 10 år, inden vi med dagens beslutningsstandard vil kunne forventer nye skibe. Dertil kommer så det ikke uvæsentlige problem: Vi har IKKE værfter der i dag kan klare opgaven, før de to største (Lindø og Ørskov) bliver omstruktureret til krigsskibsbygning. Jeg har selv arbejdet meget positivt sammen med de to nævnte værfter gennem min karriere, så på sigt kan de formentlig klare opgaven, men der skal ganske enkelt ske en masse strategisk planlægning, før det kan ske.

Michael Madsen 1. maj 2024 16:33 Rapporter upassende indhold	Sjovt nok det “kun” er krigsskibe der bliver omtalt, dermed ikke sagt, at vi ikke trænger gevaldigt til nye, men hvad med nye skibe til at passe på vores havmiljø? Dem vi har i dag, som er underlagt forsvarsministeriet, er over 40 år gamle, og de runder de 50 år inden længe!

Lars-Henrik Arvedsen 1. maj 2024 16:46 Rapporter upassende indhold	Hans Otto - Vi kan være enige om at alle fagene findes. Og der er også tørdokker hvor man kan samle sektioner, og den tidlige udrustning - Dernæst kunne slutudrustning ske på en af flådestationerne - ganske som for fregatterne. Det det drejer sig om er at få en projektorganisation. Og dernæst et startskud fra Folketinget. Efter man har skabt et projekt med et budget. Det kræver et startskud fra Folketinget til et af de 3 store designhuse.