Molslinjen sælger gammel kending fra
Af Benita Dreyer-Andersen
Et stykke dansk færgehistorie har nået vejs ende.
Molslinjen har solgt hurtigfærgen "Max" til en operatør i udlandet, fordi stigende CO2-afgifter har tvunget det danske rederier til at skrue ned for aktiviteten over Kattegat.
'Max' er rederiet ældste og mindste hurtigfærge over Kattegat.
Det oplyser Molslinjen.
- Vi må erkende, at vores planer for sejlads med fire hurtigfærger på Kattegat ikke kan hænge sammen, når vi pålægges store afgifter fra EU og herhjemme samtidig med, at vi oplever stærkt stigende lønomkostninger, forklarer Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.
Så mens vi rammes af afgifter, er vores håb, at politikerne husker deres løfte om hjælp til den omstilling gennem de grønne støttepuljer Kristian Durhuus, CEO, Molslinjen
Max blev bygget hos det australske Incat-værft i Tasmanien med levering sommeren 1998. Udover sejlads på Kattegat og Bornholm har Molslinjen også opereret hurtigfærgen på ruterne North Sydney - Port Aux Basques (Canada), Riga - Stockholm og Portsmouth – Caen (Engelske Kanal).
En rolle i reserven
Færgen har været en stor del af den turn around, som Molslinjen oplevede i 2011, hvor fokus på større færger fra Aarhus fik rederiet på ret kurs. Max har siden 2018 fungeret som højkapacitetsfærge på den bornholmske rute mellem Rønne og Ystad, men her blev den for nylig erstattet af Express 1.
"Max" ligger nu i havnen i Ebeltoft, hvor den holdes klar til indsættelse på Kattegat i tilfælde af tekniske udfordringer på en af de andre færger.
Max overtages af de nye ejere ved udgangen af 2024.
Molslinjen har igangsat den grønne omstilling med investeringer i elfærger på vej til Samsø og Als, rederiet har indsat elfærge på Fanølinjen, og på Øresund sejler der skibe med nogle af verdens største færgebatterier ladet med helt grøn strøm.
- Nu kommer turen til Kattegat, som kan blive verdens hidtil største og mest ambitiøse elektrificerings-projekt for færger. Så mens vi rammes af afgifter, er vores håb, at politikerne husker deres løfte om hjælp til den omstilling gennem de grønne støttepuljer, siger Kristian Durhuus.
