23948sdkhjf

Nyudnævnt direktør går ombord før tid

Direktøren starter allerede om et par uger

Viking Life Saving Equipment får ny CEO før tid.

Det har siden februar været på plads, at Henrik Helsinghof skulle tiltræde posten som CEO, men den gang hed meldingen 1. juni.

Nu oplyser Viking, at datoen nu hedder 1.  maj.

- Det glæder os at meddele, at vores nyudnævnte CEO starter hos os en måned før tid, fremgår det på virksomhedens Linkedin-profil. 

Selv siger direktøren:

- Jeg er meget begejstret for at kunne starte igen hos Viking tidligere end planlagt. Med den nye dato kan jeg starte samarbejdet med bestyrelsen, ledelsen og resten af Vikings organisation, fremgår det.

Viking Life Save Equipment

  • Virksomheden blev stiftet under navnet Nordiske Gummibådsfabrik i Esbjerg i 1960
  • Viking udvikler oppustelige redningsbåde
  • Virksomheden har over 3000 ansatte fordelt på servicestationer over hele verden

Kilde: Viking Life Saving Equipment

Fra studentermedhjælper til direktør

Henrik Helsinghof er et kendt ansigt i Viking.

Han begyndte sin karriere i Viking i 2006 som studentermedhjælper og bestred flere forskellige stillinger i virksomheden de følgende 14 år, herunder som direktør for Viking Nadiro.

Aktuelt er han administrerende direktør i Bramidan, der udvikler udstyr til affaldshåndtering. Det job har han haft siden november 2021.

Viking skal have ny direktør, fordi den forhenværende Henrik Uhd Christisten gik bort i januar efter kort tids sygdom. Henrik Uhd Christensen var direktør fra 2010 frem til sin død.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109