23948sdkhjf

Blackout i efterforskernes søgelys

Strømsystemerne på 'Dali' viste svagheder før afsejling fra Baltimore, viser den foreløbige efterforskning

Efterforskningen af brokollapset i Baltimore i sidste måned retter søgelyset mod Dali's strømsystem. Skibsbyggeren, Hyundai Heavy Industries fra Sydkorea, har været tilkaldt.

Det beretter mediet splash.

Jennifer Homendy, formand for National Transportation Safety Board (NTSB), der står for efterforskningen, talte onsdag til medlemmer af Kongressen i Washington DC. Her gav hun en opdatering.

- Vi har haft producenten af ​​udstyr i maskinrummet til at se nærmere på det elektriske strømsystem. Det fortsætter vi med at se på. Vi har bedt om yderligere assistance fra producenten, der vendte tilbage fra udlandet i denne uge med eksperter for at se på strømafbryderne.

Ifølge den amerikanske kystvagt havde 'Dali's' motorer gennemgået rutinemæssig vedligeholdelse under sit ophold i Baltimore.

Julie Mitchell, medadministrator for Container Royalty, der registrerer containerskibe og deres last ind og ud af Baltimore, udtalte dog til CNN, at skibet led af strømafbrydelser i to dage før dets afgang.

- De havde et alvorligt elektrisk problem. Det var totalt strømsvigt, tab af motorkraft, alt muligt, sagde hun.

Der bliver udgivet en foreløbig rapport om ulykken den første uge i maj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113