Nakskov Havn får ansigtsløft
100 år gammel havnekaj er kommet under kærlig behandling
Nakskov skal de kommende år gennem en række spændende projekter: Vestes har varslet kommende ansættelser, der skal opføres et Power to X-anlæg og så venter byudviklingsprojektet Nakskov 2030, der skal udvikle byen for 150 millioner kroner. Foto: Skraafoto.dk/Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Nye boliger, nye restauranter og en ny gang- og cykelbro kræver plads på den sydlige del af havnen i Nakskov.
Derfor må et 100 år gammelt stykke af havnekajen nu lade livet som en del af et byfornyelsesprojekt. Det skriver TV2 Øst.
Et arbejdssjak fra Nakskov Havn under Lolland Kommune er nu ved at istandsætte kajen, så det store moderniseringsprojekt kan komme godt fra land.
Fornyelsen er blot et af mange projekter, der vil finde sted i Nakskov i disse år, fortæller direktøren i Sydkaj P/S, Michael Vinther.
Vestes har varslet kommende ansættelser, der skal opføres et Power to X-anlæg og så venter byudviklingsprojektet Nakskov 2030, der skal udvikle byen for 150 millioner kroner.