23948sdkhjf

Stor ordre: Errias containersegl skal beskytte Mærsk-containere

Erria har via datterselskabet Cathay Seal indgået en treårig aftale med Mærsk, der forlænger og udvider samarbejdet om containerlåse til rederiet

Erria har gennem sit Singapore-datterselskab Cathay Seal indgået en treårig aftale med Mærsk, der forlænger og udvider parternes samarbejde om sikkerhed og beskyttelse af containere og deres indhold. '

Det oplyser Erria i en pressemeddelelse.

Den nye aftale med Mærsk løber til udgangen af februar 2027 og indebærer produktion og levering af Cathay Seals nyudviklede og patenterede containersegl, CS Bolt IV Fitted Seal, til rederiets containerflåde med over fire millioner 20 fods containere (TEU). 

Dagens aftale øger vores relevans og rækkevidde på markedet og medvirker til at sikre integriteten af forsyningskæderne Henrik N. Andersen, adm. direktør for Erria

Tillid til, at en forseglet forsendelse indeholder præcis det samme ved afskibning som ved modtagelse, har altid været et vigtigt element i international handel, siger Errias adm. direktør, Henrik N. Andersen.  

- Verden oplever et voksende pres på internationale forsyningskæder, og sikkerhed er alfa og omega for alle operatører. I dag har Mærsk med en treårig og væsentligt udvidet aftale valgt vores patenterede containersegl som en vigtig del af de vitale sikkerhedsforanstaltninger i rederiets globale logistikkæde, siger Henrik N. Andersen. 

Anden ordre bekræfter 

Mens Erria og Cathay Seal før har leveret containersegl til Mærsk, omfatter den nye aftale også tre nye patenterede produkter - Cable Seals, Container Bar Seals og Plastic Seals. 

- Alle købmænd kan lykkes med at sælge et produkt første gang. Det kritiske punkt og den ægte validering af kvalitet og brugbarhed kommer som bekendt med den anden ordre, man vinder. Med dagens aftale hæver vi vores relevans og rækkevidde på markedet og medvirker til at sikre integriteten af forsyningskæderne og tilliden til transport af dyrebare varer til slutbrugerne, siger Henrik N. Andersen. 

Hos Cathay Seal ser adm. direktør Sylvia Tan også aftalen med Mærsk som et stort skridt frem for Cathay Seals markedsposition, som vil komme begge aftaleparter til gavn.

Erria har de seneste 14 år bistået den globale forsyningskæde med et bredt udvalg af sikkerhedsprodukter som f.eks. manipulations-indikerende sikkerhedsforseglinger, kabler og bolte med unikke ID-numre samt elektroniske låse.

Erria oplyser, at aftalen ikke ændrer ved rederiets allerede udmeldte regnskabsforventninger til 2024. 

Hvad er et Container Seal 

  • Et container seal består af en låsemekanisme og en unik identifikator i form af et serienummer eller en stregkode. 
  • Denne unikke identifikator muliggør verifikation af forseglingens ægthed 
  • Container sealet gør det muligt at opdage tegn på manipulation, og sikrer at indholdet i containeren forbliver intakt og uændret under transport
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156