23948sdkhjf

Aalborg-virksomhed skal levere maritim kommunikation i Afrika

Den danske satellitoperatør Sternula har landet en kæmpemæssig ordre hos Nigerias maritime myndighed, Nimasa.

Ordren indbefatter udvikling, opsendelse og drift af et nigeriansk satellitnetværk til maritim kommunikation og kommer til at indbringe et trecifret millionbeløb henover de næste 4-5 år.

- Vi er i færd med at opbygge verdens største maritime satellitnetværk, og det er meget vigtigt at få de største maritime nationer med fra starten. Nigeria er Afrikas befolkningsmæssigt største land med en betydelig handelsflåde og en gigantisk ny havn ved Lagos, der vil være en primær og central terminal for al handel med det afrikanske kontinent, udtaler CEO hos Sternula, Lars Moltsen, i en pressemeddelelse.

Derfor mener han, den nye aftale har stort fremtidigt potentiale for nordjyderne.

- Det er kæmpestort for Sternula, at vi nu skal samarbejde med Nimasa om en gennemgribende digitalisering via AIS 2.0 (en ny standard for skibskommunikation, red.) og som en del heraf en udbygning af satellitkapaciteten, lyder det fra Lars Moltsen.

For Sternula er ordren sydpå et nybrud, idet det nordjyske selskab hidtil har arbejdet med satellitdækning af de arktiske farvande, hvor det nye projekt i Nigeria involverer dækning i farvandene omkring ækvator.

Avanceret kommunikation

Det drejer sig mere specifikt om udvikling, opsendelse og senere drift af et netværk på den nye AIS 2.0-standard (også kendt som VDES). 

Formålet er at udbygge den globale satellitkapacitet, som Sternula er i gang med at etablere. Hvor Sternula hidtil har haft stor fokus på at sikre dækning i de arktiske farvande, fokuserer det nigerianske projekt på farvandene omkring Ækvator. 

Det fælles satellitnetværk skal bl.a. være med til at sikre en øget digitalisering af maritime tjenester, der involverer kritiske systemer på skibet, især på skibets bro.

Fokus på myndigheder

I første omgang er der fokus på de tjenester, som maritime myndigheder stiller til rådighed, f.eks. navigationsadvarsler, vejrudsigter og digital farvandsafmærkning. 

Senere vil en masse kommercielle tjenester blive udviklet specifikt til AIS 2.0, bl.a. til ruteoptimering og kontrol med autonome skibe. AIS 2.0 giver en række fordele i forhold til satellitnetværk, der leverer internetforbindelse. Generelt ønsker man ikke åben internet-adgang på skibets bro. Ligesom i et cockpit på et fly vil risikoen ved et hacker-angreb ganske enkelt være for stor, og derfor har den maritime industri udviklet AIS 2.0 som en ekstra sikker kommunikationsløsning, der tillader dataoverførsler, men forhindrer, at en terrorist eller fjendtlig stat kan overtage kontrollen med et skib.

Grundlaget for skibsfartens AIS 2.0 opbygges fra Aalborg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093