23948sdkhjf

Rederi trodser kronekursen og sender flere svenskere mod Danmark

25 procent flere svenskere har i årets første kvartal booket billet til Stena Lines færgeoverfarter mod Danmark

Det kan være dyrt at være svensker i Danmark grundet den lave svenske kronekurs. Alligevel er der fremgang at spore i antallet af svenske færgegæster. Det viser nye tal fra Sveriges førende rederi, Stena Line.

Bookingtallene viser nemlig en stigning på 25 procent i antallet afrejsende fra Sverige.

- Vi ser en klar tendens til, at vores svenske kunder igen vælger at rejse til Danmark, hvilket er en positiv udvikling efter et år med usikkerhed omkring valutakurserne. Samtidig ser det også ud til, at svenskerne ikke er helt så hårdt ramt økonomisk, som mange ellers har troet. Vores tal bekræfter i hvert fald, at rejser stadig er højt på listen for svenskerne, uagtet valutasvingninger, siger Ulf Staaff, Travel Commercial Manager hos Stena Line, i en pressemeddelelse. 

Han forklarer i øvrigt, at danskerne også er glade for at tage turen den anden vej.

- Vores bookingdata afslører en vedvarende vækst med en imponerende stigning på 21 procent i antallet af danske gæster til Sverige i første kvartal af 2024. Det er fascinerende, at entusiasmen for at krydse Kattegat fortsætter, og det bekræfter vores forventning om, at interessen for oplevelser i det svenske er dybt forankret hos de danske rejsende. 

Om rejseaktiviteten også vil sætte sit præg på påsken er endnu for tidligt at sige grundet e tendens, hvor rejsende booker tættere og tættere på afgang. Et fænomen der ifølge Ulf Staaff går på tværs af hele rejseindustrien.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078