En flydende havn skal være Gazas livline
Der går nogle uger endnu, men så skulle USA's store projekt i havet ud for Gaza begynde at tage form.
Transportskibet USAV 'General Frank S. Besson' forlod lørdag USA og er nu på vej over Atlanterhavet og senere ind i Middelhavet mod kysten ud for det krigshærgede Gaza.
Ombord er materialer til det, der skal blive en flydende havn.
Det er 12 meter lange metalstykker, som sættes sammen som legoklodser.
Når byggeriet er færdigt, er der bygget en flydende mole og en op til 550 m. lang og lav to-sporet bro, der går fra Gazas kyst og ud over det lave farvand, skriver The Times of Israel.
Det er ikke klart, om broen når helt ud til molen, eller om mindre fartøjer skal sejle nødhjælp fra mole til bro.
På broen køres hjælpen ind til de 2,3 mio. palæstinensere i det krigshærgede Gaza.
Det er et midlertidigt byggeprojekt, men det skal måske bruges i en årrække.
Den israelske netavis Ynetnews.com skriver, at det såvel i Israel som internationalt vurderes det at tage fem år at genopbygge Gaza. Og i den periode skal humanitær hjælp bringes til Gaza via den flydende havn.
- Siden den 7. oktober 2023, da Israel angreb Gaza efter Hamas-massakren, har der været problemer med at få nødhjælp frem til de 2,3 mio. palæstinensere i området.
- Oplysninger om USA's planer om en flydende havn begyndte at sive efter tragedien i slutningen af februar, da omkring 100 palæstinensere blev dræbt ved nødhjælpslastbiler.
- I sin State of The Union-tale den 8. marts sagde USA's præsident, Joe Biden, at USA vil bygge en flydende havn til at få nødhjælp ind til Gazastriben.
- Den 9. marts sejlede transportskibet USAV 'General Frank S. Besson' fra Virginia i USA mod Gazastriben, lastet med byggematerialer til den flydende havn.
- De foreløbige planer ser ud til at være, at Israel skal sikkerhedskontrollere nødhjælp i Cypern, inden det sejles videre til den flydende havn ved Gaza.
- Det er ikke klart, hvornår havnen er færdig. Nogle kilder taler om uger, andre om to måneder.
Kilde: Ritzau
Spørgsmål og svar om Gazas nødhjælpshavn
* Kan man ikke køre nødhjælp ind i Gaza i lastbiler?
Det kan man. Men Israel, der kontrollerer grænserne til Gaza, tillader ikke så mange nødhjælpstransporter, som der er behov for. Hver lastbil skal sikkerhedstjekkes.
* Hvad med forsyninger fra luften?
USA er begyndt at kaste nødhjælp ned fra luften. Men det kan ikke opfylde behovet, og det er også for tilfældigt, hvem der får det.
* Hvornår er den flydende havn klar til brug?
Der er forskellige bud. Reuters har citeret amerikanske embedsmænd for at sige, at "det tager et antal uger at planlægge og udføre" projektet.
Times of Israel skriver, at der er tale om en "kompleks operation", som involverer omkring 1000 militærfolk. Nogle kilder siger til avisen, at det kan tage omkring to måneder at gøre den flydende havn klar.
Ud over logistiske problemer afhænger det hele også af Israels samarbejde.
* Hvad gør Israel i situationen?
Israels regering er tilsyneladende i gang med at købe en havn i Cypern. Den skal blandt andet bruges til at håndtere nødhjælpen. Ynetnews.com skriver, at regeringen har godkendt sådan et projekt.
En delegation af israelske embedsmænd skal forhandle med de cypriotiske myndigheder om en egnet havn, der er til salg.
I denne havn kan nødhjælp og andre varer, der skal til Gaza, blive sikkerhedskontrolleret, inden de sejles til USA's flydende havn.
En israelsk havn i Cypern har desuden et andet formål, skriver avisen. Havnen i Haifa i det nordlige Israel er vigtig for landet, men ved en eventuel krig med Hizbollah i Libanon kan det blive for farligt at bruge Haifa-havnen.
Derfor kan en havn i Cypern bruges som mellemstation for varer, der så kan sejles til mindre havne i det sydlige Israel.
* Er der slet ingen havne i Gaza?
Ud for Khan Yunis i den sydlige del af Gaza går en anløbsbro ud i havet, men den er beregnet til små fiskebåde.
Det meste af Gazas kyst er strand, så der er lavvande.
I forbindelse med Oslo-aftalen om palæstinensisk selvstyre i 1993 mellem Israel og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) sagde EU, at det ville bygge en havn nær Gaza By i det nordlige Gaza.
Oslo-aftalen sagde, at israelere og palæstinensere skulle finde en endelig løsning på deres strid senest i 1999.
Det skete ikke.
Ifølge Reuters blev havneprojektet opgivet i år 2000, da palæstinensere indledte et oprør mod israelsk besættelse.
/ritzau/
