23948sdkhjf

Jenny Braat roser ministermelding om nye arktiske skibe

Jenny Braat kalder meldingen "fremsynet"

Det høster ros, at forsvarsministeren vil købe nye inspektionsskibe til Arktis for at erstatte de udtjente skibe i Thetis-klassen.

De anerkendende bemærkninger kommer fra direktør i Danske Maritime, Jenny Braat, der kalder det en "fremsynet melding".

- Det er ikke nogen hemmelighed, at Søværnet råder over en flåde, som trænger til en kraftig opgradering – ikke mindst i det arktiske område, hvor overvågningsbehovet er stigende, siger hun.

Stod til renovering

I et internt notat i Forsvarsministeriet, som DR fik indsigt i, har det tidligere fremgået, at skibenene ikke ville blive udskiftet men i stedet modtage livsforlængende vedligehold - noget, der i den grad kom bag på forsvarets 1. Eskadre, der betjener skibene. 

Men i et interview torsdag med grønlandske NKR, fortæller forsvarsminister Troels Lund Poulsen nu, at der er planer om at købe fire nye inspektionsskibe.

- Thetis-klassen, som er de skibe, der blandt andet sejler i og omkring Grønland og Færøerne, har jo efterhånden mange år på bagen. Det vil være oplagt at se på en udfasning af dem, siger Troels Lund Poulsen (V) til det grønlandske medie KNR i følge DR.

Og det er vand på Danske Maritimes mølle.

- Danske Maritime har længe efterlyst en langsigtet skibsbygningsplan på det militære område, og dagens politiske udmelding styrker troen på, at vi sammen med Folketinget og Forsvaret kommer godt undervejs med at sikre et moderne og veludrustet dansk søværn i fremtiden.

- I den maritime industri ser vi meget frem til at bidrage, slutter hun.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067