23948sdkhjf

Scan Global mister en tredjedel af omsætningen

Virksomhedens overskud er vendt til et underskud på 33 mio. kroner

Omsætningen hos den danske logistikkomet Scan Global Logistics går over en mia. kroner tilbage.

Det fremgår af virksomhedens årsregnskab.

Konkret faldt omsætningen fra 3,3 mia. euro i 2022 til 2 mia. euro i 2023. 

Ifølge virksomheden var faldet forventet, og skyldes makroøkonomiske tendenser, faldende fragtrater og faldende volumener.

- I løbet af 2023 viste fragtmarkederne sig normalisering med rater, der vender tilbage mod nivauet før covid-19, og lagerniveauer i stigende grad afstemt for en genopbygning, skriver virksomheden

Virksomhedens overskud er fra 2022 er desuden vendt til et underskud. Årsresultatet for 2023 er nemlig minus på 33 mio. euro mod de 63 mio. euro som virksomheden trak hjem i 2022. Også driftsresultat (EBIT) gik også tilbage fra 134 mio. euro til 95 mio. euro. 

Tilbagegangen er et skridt i den forkerte retning for virksomheden. Scan Global har nemlig et fastlagt mål om at vokse til dobbelt størrelse inden 2027. Alligevel holder virksomheden fast i en vis optimisme i årsregnskabet.

- Koncernen leverer fortsat solidt resultater gennem sin robuste forretningsmodel og Scan Global Logistics har fortsat kommercielt momentum med ekspansionen til nye lande, skriver virksomheden.

Scan Global Logistics
Regnskabsår 2023 2022
Valuta Mio. euro Mio. euro
Omsætning 2.022 3.332
Driftsresultat (EBIT) 95 134
Årets resultat - 33 63
Balancestatus
Kilde: Scan Global Logistics

Om Scan Global Logistics

Fundamentet for Scan Global Logistics blev grundlagt i 1975 under navnet Mahé Freight.

Efter en fusion med virksomheden ScanAm Transport i 2007 skiftede Mahé Freight navn til Scan Global Logistics.

I 2016 blev virksomheden overtaget af kapitalfonden AEA Investors og herefter tog det fart.

Siden da har virksomheden foretaget over 30 opkøb, og i dag har Scan Global Logistics aktiviteter over det meste af verden.

Majoriteten af aktierne blev i foråret overtaget af kapitalfonden CVC, som i dag er hovedejer.

Virksomhedens administrerende direktør er Allan Melgaard, som blev udnævnt i 2017.

Kilde: Scan Global Logistics

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093