Regering afviser at udstikke "knivskarp juridisk garanti" om piratfanger
Det er fortsat uvist, hvad der skal ske med eventuelle fanger, når en dansk fregat stævner mod Det Røde Hav for at skyde missiler fra houthi-bevægelsen i Yemen ned.
Spørgsmålet er højt på dagsorden, fordi Danmark for nylig gav asyl til en etbenet formodet pirat, som angreb en dansk fregat i Guineabugten i 2021. Regeringen er tryg ved, at soldaterne på skibet kan vurdere, hvad der er det rigtige at gøre.
- Det er klart, vi vil sørge for, at vores soldater har fuld operationel frihed, når de står i en konkret operation, og så må de konkret vurdere, hvad der er det rigtige at gøre.
- Jeg kan desværre ikke give en knivskarp juridisk garanti, det ville være useriøst, siger politisk ordfører Torsten Schack Pedersen (V) i Folketingssalen på spørgsmålet om at undgå at tage eventuelle pirater til Danmark.
Folketinget førstebehandler onsdag to beslutningsforslag. Et om at udsende en dansk fregat til Det Røde Hav samt et om et bidrag på en stabsofficer, som slutter sig til de tre, der allerede er udsendt.
Det første bidrag er defensivt, mens det andet er offensivt. Stabsofficeren skal bidrage til den amerikanskledede operation, der bomber bevægelsen, som angriber internationale skibe med varer i strædet.
Fregatten skal lægge sig som et skjold mellem fragtskibene og de missiler, som houthierne sender afsted mod dem. Missionen betragtes som langt farligere for den danske besætning end tidligere piratmissioner.
Danmark er en af de største søfartsnationer i verden, og eksempelvis rederiet Mærsk sejler i området og er tidligere blevet angrebet. Derfor har flere skibe nu lagt deres sejlrute om, hvilket ventes at fordyre varerne, de sejler med.
Det er op til en arbejdsgruppe af embedsmænd at vurdere, hvad Danmark gør, hvis den danske fregat samler en pirat op.
Det skete eksempelvis i november 2021 i Guineabugten, da en formodet pirat havde mistet et ben efter ildkamp med Danmark.
Dansk Folkeparti vil have en garanti for, at der ikke kommer pirater eller fanger til Danmark.
- Vi kan ikke have en situation, hvor der pludselig står folk på dækket, så skal embedsmænd se på, hvad der så skal ske. Det skal vi selvfølgelig have styr på, før Forsvaret sendes ud.
- Det må være helt grundlæggende, at vi har lært af fejl fra tidligere missioner. Jeg kan ikke forstå, at regeringen kan sende det i salen og sige; "det må vi se på, hvis behovet opstår", siger retsordfører Peter Kofod (DF).
Både Alternativet og De Radikale er utilfredse med, at forslagene hastebehandles, når regeringen gentagne gange har lovet at tage farten ud af politik.
Regeringen fremhæver, at houthierne er blevet advaret mod at fortsætte angreb flere gange. Derfor vil Danmark nu også engagere sig.
Forsvarsordfører Christian Friis Bach (R) er tøvende med at bakke den offensive operation op. Han kalder amerikanske og britiske angreb for "eskalerende".
- Angrebene fra USA og briterne er blevet en eskalerende faktor. Det har gjort houthierne stærkere og skibsfarten mere usikker. Vi kommer til at stå relativt isolerede i EU, hvis vi går med, siger han.
Den væbnede bevægelse har med Iran i ryggen siden 2014 ført borgerkrig mod regeringen i Yemen, som er et af verdens fattigste lande.
