23948sdkhjf

Forsvarsforlig: Milliarder skal bruges på uddannelse og torpedoer

Den første delaftale i forsvarsforliget 2024-2033 handler blandt andet om at investere i militære kapaciteter og nye patruljeskibe 

Dansk forsvar skal kunne løfte opgaver forbundet med den nuværende sikkerhedssituation. Derfor skal Forsvaret være mere robust, så Danmark bliver en troværdig allieret i Nato og EU.

Sådan præsenterede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og partiernes forsvarsordførere den første delaftale i forsvarsforliget torsdag aften.

I alt afsættes der med delaftalen omkring 16 milliarder kroner ud af den samlede ramme i forsvarsforliget frem mod 2033 på 155 milliarder kroner.

Den første delaftale består af fire punkter: 

* 9,7 mia. kr. skal bruges til militære kapaciteter:

Pengene vil blandt andet blive brugt til at få anskaffet et meget kortrækkende luftværn til Hærens brigade til bedre beskyttelse mod lufttrusler og til at få anskaffet langtrækkende droner til overvågning og efterretningsindhentning i Arktis og Nordatlanten.

Det drejer sig også om torpedoer til brug på søværnets skibe og flyvevåbnets Sea Hawk-helikoptere.

* 3,5 mia. kr. skal bruges til rekruttering, fastholdelse og uddannelse:

Pengene vil blandt andet blive brugt til at oprette et bemandingssystem med en mere målrettet styring af personelressourcer.

Et andet initiativ er uddannelse af ufaglært personel fra konstabel- og sergentgruppen, der kan ansættes som militære lærlinge med løn.

* 2,3 mia. kr. skal bruges til forudsætningsskabende initiativer:

Her er der blandt andet afsat midler til kompetenceopbygning inden for EU's sikkerheds- og forsvarspolitik.

* 0,8 mia. kr. skal bruges til en stabil udvikling af forsvarsområdet:

Der er blandt andet afsat midler til den næste fase af et projekt om anskaffelse af nye patruljeskibe.

Kilde: Forsvarsministeriet.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079