23948sdkhjf

Fra havneassistent til vicedirektør: Skagen Havn mander op i ledelsen

Skagen Havn har ved årsskiftet fået ny vicedirektør, og her er tale om en, der har arbejdet sig op i rækkerne.

Mikal Nielsen har været på havnen siden 2004, først som havneassistent og fra maj 2015 i rollen som driftschef. 

Nu kan han - i året for sit 20 års jubilæum - bryste sig af en ny titel som vicedirektør.

- Det er fantastisk at være en del af holdet, der har været med til at udvikle havnen. Skagen Havn er en arbejdsplads i kæmpe forandring – der er en fornuftig økonomi, vi står stærkt på bæredygtighed, vi har de rigtige rammer og en organisation med dygtige medarbejdere, der alle er med til at styrke relationer til eksisterende såvel som nye kunder, siger han.

Bestyrelsesleder Niels Arnold Lund fortæller, at Mikal Nielsen fortsætter i rollen som driftsleder ved siden af jobbet som vicedirektør.

- Jeg rigtig godt tilpas med, at vi med virkning fra årsskiftet 2024 har ansat Mikal Nielsen som kombineret vicedirektør og driftschef i Skagen Havn. For bestyrelsen har det været vigtigt at skabe øget beslutningskraft og sikkerhed i forhold til ledelsessituationen, ligesom det har været et fokus at der altid vil være en stedfortræder for den administrerende direktør i fraværssituationer, siger Niels Arnold Lund fra Skagen Havns bestyrelse.

-  Med forfremmelsen af Mikal Nielsen som Vicedirektør fastholder vi nogle stærke kompetencer og værdier i forhold til den fremadrettede ledelse af Skagen Havn. Det er samtidig et godt signal til havnens kunder om, at der i konkurrenceudsatte markeder tænkes strategisk i forhold til havnens organisation og udvikling, og derigennem kunne være med til at sikre fortsat vækst også for kunderne, slutter han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09