23948sdkhjf

200 skibe har anløbet Femern-projektets spritnye arbejdshavne

Omkring 200 skibe anløb arbejdshavnene i hver sin ende af Femern-projektet

Femern-projektet fik i 2023 sat fart under produktionen af tunnelelementerne til Femern Bælt-tunnelen mellem Rødbyhavn og Puttgarden. Og helt efter planen betyder det også, at de to arbejdshavne i henholdsvis Rødbyhavn og Puttgarden nu er i fuld drift.

Den første forsendelse ankom til Rødbyhavn 18. juli 2022 med skibet 'Aasvik' med en last på 7074 ton. Arbejdshavene i Puttgarden fulgte efter i 2023 med skibet 'Lady Anneke's levering af en last på 2500 ton 22. juli 2023.

I løbet af 2023 har arbejdshavnene tilsammen håndteret cirka 850.000 ton gods fordelt på cirka 200 skibe, der anløb tunnelhavnene.

- Det svarer til cirka 21.250 lastbillæs god, hvilket illustrerer søtransportens effektivitet og skalerbarhed. Det understreger også den nøglerolle, som arbejdshavnene spiller i Femern-projektet, fortæller Jean Kloe, Work Vessel Coordinator i Femern A/S, i en pressemeddelelse.

Langt hovedparten på dansk side

Arbejdshavnen i Rødbyhavn har indtil videre håndteret den største andel, nemlig 700.000 ton. Størstedelen af lasten består af tilslagsmaterialer, primært knust grus fra Norge.

- Udsigterne for 2024 er lovende, idet antallet af anløb forventes at stige i takt med, at produktionen af tunnelelementer øges, vurderer Jean Kloe.

Havnene forventes at kunne håndtere 70.000 ton gods om ugen, når produktionen af tunnelelementer når sit højdepunkt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089