23948sdkhjf

Danske søfolk sikres genetillæg i krigszone

Det koster ekstra, når søfolk skal besejle Det Røde Hav. Det har fire fagforbund vedtaget ved at indføre genetillæg

I rederierne og fagforbundene på det maritime område har man selvsagt fulgt den bekymrende udvikling i Det Røde hav tæt. Nu er der faldet en aftale på plads, som sikrer de søfarende på danskflagede skibe, der sejler i området, tillæg for gene og ulempe i denne sammenhæng.

Det tager man positivt i mod i Danske Rederier, der er en af aftalens parter.

- Jeg er glad for den aftale, som vi netop har indgået med Ma­skin­me­stre­nes Forening, Metal Maritime og Dansk EL-Forbund. Og jeg er glad for, at vi i samarbejde med de nævnte fagforbund tager hånd om de søfarendes vilkår i denne situation, siger Anne Windfeldt Trolle, direktør for Arbejdsmarked, Uddannelse og Rekruttering i Danske Rederier.

Tillægget gælder under sejlads i to områder i den sydlige del af Rødehavet, hvor det også internationalt er anerkendt, at der er anledning til at udvise særlig agtpågivenhed.

- I Danske Rederier har vi hilst den amerikansk ledede operation Prosperity Guardian, som skal sikre sikker passage af civile skibe i Det Røde Hav, særdeles velkommen. Dagens aftale er baseret på, at skibe, der passerer gennem området, tager alle de nødvendige sik­ker­heds­for­an­stalt­nin­ger såvel som følger alle de retningslinjer, der måtte blive udstedt i forbindelse med sejlads i området under beskyttelse af operation Prosperity Guardian, siger Anne Windfeldt Trolle.

12 procent af skibstrafikken påvirket

I slutningen af december blev et Mærsk-skib angrebet med et missil, da det var på vej igennem Bab-El-Mandeb-strædet ved Det Røde Hav.

Andre skibe er siden da blevet angrebet.

12 procent af den internationale skibstrafik går i princippet op igennem Det Røde Hav og Suezkanalen. Og hvis det lykkes houthierne de facto at blokere det, kommer det på alle måder med en forfærdelig regning, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på et kort pressemøde umiddelbart efter hændelsen med Mærsk-skibet.

Det er den Iran-støttede Houthi-milits, der har taget ansvaret for angrebene på skibene i Det Røde Hav, som blandt andet sker med droner og missiler.

Houthierne støttes Hamas i kampen mod Israel, og houthierne hævder derfor at ville angribe alle skibe med forbindelse til israelske interesser.

Som følge af udviklingen i Det Røde Hav og Adenbugten har USA taget initiativ til Operation Prosperity Guardian (OPG), der skal sikre retten til fri sejlads i området.

I januar vil regeringen fremsætte et beslutningsforslag til Folketinget om bidraget, så skibet kan udsendes fra januar, oplyser Forsvarsministeriet.

- Det her er en alvorlig mission. Skibe bliver angrebet af houthierne, og derfor skal man selvfølgelig være i stand til at kunne forsvare sig selv. Det kommer fregatten også til, sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på det korte pressemøde.

Danmark bidrager aktuelt med tre stabsofficerer til den eksisterende amerikanskledet koalition Combined Maritime Forces (CMF), herunder en stabsofficer til OPG, der er etableret under CMF, oplyser ministeriet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083