Direktør: Forhandlinger spiller russisk roulette med skoleskibene
Af Benita Dreyer-Andersen
Russisk roulette.
Sådan betegner direktør for Skoleskibet 'Georg Stage', Asser Amdisen, processen i finanslovsforhandlingerne, når skoleskibene hvert år får tilført midler til nye togter.
I den netop landede finanslov var der med det samme penge til to togter for 'Georg Stage', mens skoleskibet 'Danmark' måtte vente halvanden uge, indtil uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund onsdag hev 10 millioner kroner op af hatten til togt to.
Og den model er ikke god nok, lyder det fra direktøren for 'Georg Stage'.
- Det er klart, det er bekymrende, at hver gang regeringen vælger ikke at tage begge togter med det samme, så er det russisk roulette for os. Finansloven kommer i slutningen af november, og det er først dér, jeg ved, om jeg skal afvise 63 uddannelsessøgende og fyre mine medarbejdere 1. januar, siger Asser Amdisen til Søfart.
- Det cirkus har vi været igennem fem år nu. Det er en mærkelig måde at lave politik på, lyder det.
- Nu gik det godt denne gang. Både 'Danmark' og 'Georg Stage' har fået to togter, men på et tidspunkt går det galt, og så er vi nødt til at fyre, siger han.
Fra ét til to togter
De to skoleskibe er hvert år på finansloven med hhv. 10,4 mio. kr. til 'Georg Stage' og 15,1 mio. kr. til 'Danmark'. De beløb dækker ét togt til hvert skib, da det har været den gængse model at stævne ud én gang om året.
Både 'Danmark' og 'Georg Stage' har fået to togter, men på et tidspunkt går det galt, og så er vi nødt til at fyre Asser Amdisen, direktør, Georg Stage
Men i 2018 fik Asser Amdisen den ide at opgradere til to togter fra 2019, fordi det blå Danmark skreg på arbejdskraft. Det ekstra togt blev finansieret som ekstra bevillinger eller penge, der kommer fra de enkelte ministerier, og som er op til dem at fordele.
En model, Asser Amdisen er ved at være godt træt af. I stedet så han gerne, at begge togter altid var på finansloven til en start med en fast, årlig bevilling.
- Der er ingen, der synes, at skoleskibene er en dårlig ide. Vi uddanner folk og tager unge ind, der ellers ville sidde og spille CounterStrike, og der er arbejde til alle dem, vi uddanner. Alt det ved regeringen godt. Hvorfor ikke sætte os fast på finansloven? spørger han retorisk.
- Lad os nu få lagt en langsigtet plan så vi ved, hvad vi har at gøre med. Vi har venteliste med unge, der gerne vil med, det giver ingen mening, hvis skibet skal ligge stille halvdelen at året på grund af politiske forhandlinger, siger han.
En brik i et politisk forhandlingsspil
Direktøren fortæller, at det fra hans stol virker tilfældigt, hvilke af de to skibe der får ekstrabevillingerne med det samme, og hvem der må vente.
- Nu var jeg ikke med i rummet, men jeg tror, det handler om forhandlingsteknik. Der var en pulje af 500 millioner kroner at forhandle om på 2024 finansloven, og det handler om, hvorvidt nogle partier byder ind med kravet om, at 'Georg Stage' skal have penge. Og hvad prisen er for det krav i en forhandlingssituation, siger han.
Det reelle spørgsmål til finansministeren er ikke, hvorfor han skal blive ved med at give skoleskibene penge. Det er, hvor han vil spare på statsapparatet, hvis han skærer ned på skoleskibenes togter og mister den indtægt, vi er Asser Amdisen, direktør for Georg Stage
- Det er dumt, når alle er enige om, at skoleskibene er en god ide. At det skal blive en brik i et politisk spil, hvorvidt mine medarbejdere og elever er her efter årsskiftet eller ej, siger Asser Amdisen.
Et togt på 'Georg Stage' tæller 63 unge mellem 18 og 22 år. I følge tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er 99,5 procent af dem i arbejde eller under uddannelse syv kvartaler efter, at de har gennemført det 20 uger lange togt.
Og det er argument nok for, mener direktøren, at der altid skal være faste bevillinger til to togter til hvert skoleskib.
- Hvis man kunne se, at vi uddannede til arbejdsløshed, kunne man skrue ned for vores bevilling igen på finansloven. Det gør man alle andre steder, siger Asser Amdisen.
En pengemaskine
Og Asser Amdisen er også træt af, at man ser på skoleskibene som udgifter i stedet for en investering.
- Skoleskibene er en indtægt for staten. Det koster tre-fire mio. kr., hvis et ungt menneske falder ud af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Hvis vi samler fem eller 10 af disse unge op, har vi sparet systemet for millioner af kroner, plus at de kommer ud og bidrager som skatteydere til statskassen, siger han.
- Det er småpenge, vi taler om her. Vi taler 9 og 10 millioner kroner i et budget på 1200 milliarder kroner. Det burde ikke være så svært Asser Amdisen, direktør, Georg Stage
- Det reelle spørgsmål til finansministeren er dermed ikke, hvorfor han skal blive ved med at give skoleskibene penge. Det er, hvor han så vil spare på statsapparatet, hvis han skærer ned på skoleskibenes togter og dermed mister den indtægt, vi er, siger Asser Amdisen.
I det hele taget mangler politikerne at tage skoleskibene alvorligt, siger Amdisen
- Mange tror, at fordi det ser sjovt ud at sejle, så er det ikke seriøst, det der foregår, siger han.
- Jeg er lidt træt af, at når man laver rigtig uddannelse til rigtige mennesker, så leger politikerne rundt som en børnehave. Få nu gjort begge togter til en fast del af finansloven, hvis alle alligevel er enige om, at det burde være sådan, siger han.
- Skoleskibene er pengemaskiner. Hvorfor ikke køre dem? Det er fjollet, siger Asser Amdisen.
Det blå Danmark mangler stadig arbejdskraft, og pilen peger kun i én retning med de mange arbejdspladser, der bliver skabt af de vindmølleparker og offshore-projekter, der skal ud over rampen de kommende år.
Derfor kan Asser Amdisen ikke se, at behovet for skoleskibene kommer til at blive mindre. Og derfor må og skal togt nummer to være fast på finansloven, lyder hans opfordring til politikerne.
- Det er småpenge, vi taler om her. Vi taler 9 og 10 millioner kroner i et budget på 1200 milliarder kroner. Det burde ikke være så svært, siger han.
