23948sdkhjf

Vil give "afskrækkende" bøder for skibes forurening i EU-farvande

Der skal skrappere midler i brug i kamp mod udslip af ikke alene olie - men nu også andre former for forurening i EU-farvande.

I hvert fald hvis det står til et flertal i komiteen for transport og turisme under Europa-Parlamentet. 

Parlamentarikerne har stemt for at opdatere og udvide EU-regler, der forbyder udledning af olie og skadelige flydende stoffer, til nu også at omfatte udledning af spildevand, affald og rester fra scrubbere.

Det fremgår i en pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet.

Skal være 'reelt afskrækkende'

Beslutningen vil ifølge meddelelsen betyde, at EU kommer til at lægge sig op ad de internationale standarder for at forhindre ulovlige udslip fra skibe, som allerede er udformet af IMO.

- De nuværende EU-regler virker ikke, fordi de er svagt anvendt af medlemslandene. Dette er uacceptabelt. Det er på tide, at medlemslandene optrapper og beskytter europæiske have mod de skadelige virkninger af skibe, der ulovligt dumper affald, udtaler den rumænske Europa-Parlamentetsordfører Marian-Jean Marinescu i meddelelsen.

- Det er nødvendigt effektivt at opdage ulovlige udledninger og fastsætte sanktioner på niveauer, der tjener som en reel afskrækkende virkning, siger han videre.

Hurtig dokumentation

Foruden udvidelsen af reglerne ønsker komiteen også mere on the spot-rapportering.

Der opfordres dels til, at medlemslandene bliver bedre til at informationsudveksle mellem hinanden om forureninger, dels at de sørger for at verificere forureningen på stedet "så hurtigt som muligt".

De skal navnlig blive bedre til at bruge de meldinger, som kan høstes fra ​​CleanSeaNetm, et europæisk satellitbaseret system, der netop er blevet indført for at opdage olieudslip og spore fartøjer. Anvisningen  fra komiteen hedder nu, at landende skal rykke ud og verificere halvdelen af de alarmer, som tikker ind fra satellitsystemet.

En hurtig reaktion skal hindre, at udledninger ikke når at sprede sig så meget, at de ikke kan spores, og at de ansvarlige derfor i sidste ende går fri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11