Energi-sværvægtere opfører elnet-uafhængigt PtX-anlæg

ABB, Skovgaard Energi, Vestas og Topsoe opfører PtX-anlæg, som ikke trækker elektricitet fra elnettet, men kun anvender vind- og solenergi, når den er til rådighed

I Vestjylland bygger man et ’dynamiske’ PtX-anlæg. Et anlæg, som ikke hiver strøm kontinuerligt fra elnettet, men som kun anvender vind og sol, når vinden og solen er der.

Anlægget anlægges sydvest for Lemvig og har Skovgaard Energy, Topsoe og Vestas som partnere i et samarbejde med ABB. Selv kalder energiaktørerne det for et ’PtA’-anlæg – Power to Ammonia.

– Det unikke ved de dynamiske anlæg er, at de kan producere grønne brændstoffer, når solen skinner og vinden blæser, mens de kan skære produktionen ned, når der ikke er sol eller vind, fortæller Jeppe Skovgaard Bentzen, som er segmentansvarlig hos ABB.

- På den måde adskiller anlægget sig fra andre typer PtX-anlæg, som er direkte koblet til det etablerede elnet, og som derfor ikke er lige så agile i forhold til at tilpasse sig fluktuationen i den vedvarende energi, uddyber Skovgaard Bentzen.

Ammoniak = nul CO2

De to store konkurrerende fremtidsenergibærere er øjeblikket ammoniak og metanol. I begge kommer energien fra brint, som er fremstillet ved elektrolyse. Forskellen er, hvad der sker bagefter. Når man fremstiller metanol, syntetiseres brint og CO2, når der er tale om ammoniak, bliver brinten bundet til nitrogen.

På den måde adskiller anlægget sig fra andre typer PtX-anlæg, som er direkte koblet til det etablerede elnet, og som derfor ikke er lige så agile i forhold til at tilpasse sig fluktuationen i den vedvarende energi Jeppe Skovgaard Bentzen, AAB

Det herlige ved ammoniak er, at verden er vant til at håndtere det, fordi ammoniak er en bestanddel af gødning til landbruget. Kredsen bag det nye PtX-anlæg fremhæver da også, at den producerede ammoniak udover brændstof til tung trafik kan anvendes til landbrugsgødning.

Derudover skal der ikke anvendes CO2 til fremstillingen af ammoniak, men det skal der til metanol. Når CO2 skal indfanges fra skorstene, er det dyrt (15-25 USD for et ton), når CO2 indfanges fra almindelig luft, er det hundedyrt (125-335 USD). I takt med den grønne omstilling bliver der mindre af den billige, men stadigt dyre skorstens-CO2, som primært kommer fra afbrændingen af fossile brændstoffer.

Ammoniak og det vestjyske PtX-anlæg har ikke dette problem.