23948sdkhjf

CO2-lagringsaftale glæder rederier, men ærgrer brintbranchen

Rederierne roser den politiske aftale for at fjerne barrierer for investeringer i fangst, transport og lagring af CO2 (CCS) i Danmark, mens Brintbranchen frygter forsinkelser

Gårsdagens CCS-aftale, hvor 27 mia. kr. bliver fordelt til lagring af mindst 34 mio. tons CO2 i den danske undergrund, indeholder ingen incitamenter til, at CO2’en allerede inden 2030 kan blive anvendt til at producere grønne brændstoffer. 

Det risikerer væsentligt at forsinke den grønne omstilling af den tunge transport og industri Brintbranchens direktør Tejs Laustsen Jensen

Det ærgrer brancheorganisationen Brintbranchen, der advarer om de potentielle konsekvenser for Danmarks og EU's omstilling af den tunge transport og industri.

- Det er i den grad uheldigt, at aftalen ikke skaber incitamenter til, at producenter kan udnytte den biogene CO2 til at videreforælde brint til grønne brændsler, som e-metanol og ammoniak, inden 2030. Det risikerer væsentligt at forsinke den grønne omstilling af den tunge transport og industri, både i Danmark og EU, og efterlader en betydelig udfordring i forhold til at sikre, at Danmark opfylder vores ambitioner på PtX, siger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, i en pressemeddelelse.

Ros fra Danske Rederier

Omvendt roser de danske rederier den politiske aftale for at fjerne barrierer for investeringer i fangst, transport og lagring af CO2 (CCS) i Danmark. 

Brancheorganisationen Danske Rederier mener, at aftalen giver sikkerhed for virksomheder og investorer, at der nu ligger en køreplan frem imod 2030. 

CCS skal op i skala og ned i pris for at blive en god for­ret­nings­ca­se, mener organisationen, og det er man nu kommet et vigtigt skridt nærmere.

- Det er meget glædeligt, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu vil skabe klare rammer og fjerne barrierer og minimere usikkerheden for de private virksomheder og investorer, der skal etablere den nødvendige infrastruktur til fangst og lagring samt investere i de skibe, der kan sejle med CO2, så fangst og lagring af CO2 kan blive et nyt dansk er­hverv­se­ven­tyr, siger Jacob K. Clasen, viceadm. direktør for Danske Rederier i en pressemeddelelse

Ny millard-aftale baner vej for CCS i fuld skala - og hovedlov om transport af CO2

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093