23948sdkhjf

Ny global leder i Mærsk-selskab

Mattias Hellström skal stå i spidsen for Svitzers globale forretningsudvikling

Mattias Hellström skal i fremtiden stå i spidsen for Svitzers kommercielle strategi og globale forretningsudvikling. 

Svitzer er en del af Mærsk og leverer havneservice i bredeste forstand. Alt lige fra slæbning og docking over brandslukning til hurtig handling ved olieudslip er en del af Svitzers portefølje af serviceydelser. I det hele taget løser Svitzer stort set alle opgaver, som ligger uden for sejlads fra A til B.

Som det er kutyme i Mærsk, har Hellström haft en lang karriere organisationen. 

Før udnævnelsen til CCO har Hellstrom været leder af Svitzers kommercielle strategi i Europa i tre år, og før det leder af Svitzer aktiviteter i Skandinavien i syv år. Sammenfattende: Først Skandinavien, så Europa og nu verden.

Kasper Nilaus er Svitzers CEO og topchef, og Nilaus mener, at udnævnelsen af Hellström vil være med til at sikre ”vækst” og ”styrke” i det globale marked, hvor Svitzer opererer.

- Mattias' oprigtige passion for vores kunder og fokus på levering af bedst mulige service er afgørende for at sikre vores fortsatte vækst og styrke i markedet. Jeg ser frem til at arbejde tættere sammen med Mattias og se ham trives i den nye rolle, siger Svitzer-CEO Kasper Nilaus i forbindelse med udnævnelsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093