23948sdkhjf

Det ny Simac i Svendborg blev indviet

Efter mere end fem års planlægning og byggeri blev det ny hus for søfartsuddannelser i Svendborg, Simac, officielt indviet i tirsdag. 

Det blev fejret med åbent hus, hvor op mod 2000 besøgende kom indenfor. Blandt de besøgende var Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla  fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Projektet er blandt andet muliggjort takket være en betydelig donation fra netop Den A.P. Møllerske Støttefond. Hertil kommer en større donation fra Dampskibsselskabet Orient’s Fond samt yderligere donationer fra blandt andet Den Danske Maritime Fond, Lauritzen Fonden, Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond og Sydfyenske Dampskibsselskabs Fond.

Med sine 12.500 m2 skal det ny Simac uddanne bl.a. skibsførere, maskinmestre og skibsofficerer.

På ruten rundt i huset oplevede gæsterne ovenlyset i det 20 meter høje atrium, kom forbi den store skibsmotor i maskinlaboratoriet, fik demonstreret svejsesimulatoren, så auditorier og værksteder for at slutte på den store tagterrasse med fri udsigt over havnen og hele byen.

Byggeriet vandt Betonelementprisen 2023 og er blevet fremhævet for sin konsekvente og arkitektonisk gennemtænkte anvendelse af betonelementer

Huset er tegnet af C.F. Møller Architects og Effekt. Ingeniørrådgiver er Artelia A/S, bygherrerådgiver er Vita Ingeniører, og MT Højgaard Danmark er hovedentreprenør.

Det ny Simac er opført af den private erhvervsdrivende fond: Fonden Svendborg Maritime Uddannelsescenter (SMUC).

Det ny Simac i tal

Det ny Simac er på 12.500 m2 brutto og har plads til 1.000 studerende.

Fællesarealer udgør 1.880 m2. Herunder Campustorvet, Open Learning Center og Student Service Area.

Undervisningsarealer udgør 6.585 m2. Herunder undervisningslokaler i forskellige størrelser, to auditorier, en række forskellige laboratorier/værksteder samt simulatorcenter med virtuelle læringsmiljøer.

Administration udgør 320 m2 med kontorer og mødelokaler til ledelse og administration.

Teknisk service udgør 1.215 m2. Herunder teknikrum, vaskerum, depoter og servicefaciliteter fordelt i bygningen.

SMUC Fonden

Mærsk-rederi flytter til havnen i Svendborg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094