23948sdkhjf

'Fredens bro' fylder 60 og skal på en slags pension

Broen fra øen Femern til det tyske fastland har rundet 60 år. Broen blev bygget for at hele sår efter krigen og skabe bro til Skandinavien. Nu skal den erstattes af en sænketunnel

Den gamle bro fra den tyske ø Femern til fastlandet rundede den 30. april 60 år.

Broen blev bygget som ’fredens bro’ til Skandinavien efter krigen og skabte grundlaget for færgesejladsen til Danmark. Siden 1999 har broen være fredet.

Byggeriet gik i gang den 4. januar 1960, hvor både den tyske forbundstransportminister Hans-Christoph Seebohm og hans danske kollega Kai Lindberg fra Socialdemokratiet var til stede. Arbejdet varede tre år, og broen blev indviet den 30. april 1963.

Ifølge en artikel om årsdagen i NDR beskrev Seebohm projektet som ’fredsbro mellem Tyskland og de nordiske lande.’

Danmarks Kong Frederik IX ved indvielsen ønske om, at broen ville være med til at konsolidere den positive udvikling til gavn for de to lande og fremme det europæiske samarbejde.

Med efterkrigstidens genopbygning rakte den nye forbundsrepublik ud til de tidligere fjender og ofre for det nazistiske regime. Derfor var der tale om mere end det økonomisk projekt, noterer Tobias Etzold, Nordeuropa-ekspert ved Northern European Politics Forum i Berlin til NDR.

I dag er den 968 meter lange bro for gammel og utidssvarende. Den skal stadig opgraderes og anvendes til lokal trafik på Femern, men kan ikke klare den stigende trafik, som skabes med Scan-Med korridoren og Femern-forbindelsen.

På samme måde som med Storstrømsbroen skal infrastrukturen opgraderes, og i Tyskland er DB Netz og det tyske vejdirektorat, Deges, efter længere tids analyser endt med en sænketunnel, der bliver 1,8 km lang og som Femern-tunnelen vil få fire vejbaner og to elektrificerede højhastighedsspor til jernbanen.

Tunnelelementerne bygges på den tyske side. Arbejdet med at anlægge broen, opgradere jernbanen til Lübeck begynder i år, ifølge DB Netz.

Se video om projektet fra DB Netz. 

Familie Hansen im Trockendock: So wird der Fehmarnsundtunnel gebaut

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078