23948sdkhjf

Ny maritim uddannelse lægger fra land i 2024

En ny to-årig maritim uddannelse på CBS er i efteråret 2024 klar til at modtage de første studerende.

Uddannelsen 'HD2 Maritime' bliver til virkelighed på baggrund af et ønske fra Danske Rederier og flere rederier, skriver brancheorganisationen i en meddelelse

- Muligheden for en grundig opkvalificering og videreuddannelse af de ansatte er enormt efterspurgt hos mange af vores medlemmer, og jeg føler mig overbevist om, at den nye uddannelse bliver en succes, siger Anne W. Trolle, direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier.

Uddannelsen er på fire semestre og tages som deltidsuddannelse ved siden af arbejdet. Ud over fag som driftsoptimering og maritim digitalisering vil en række valgfag blive tilgængelige som Circular Economy, Performance Management og Negotiation and Relationship Management.

For at påbegynde uddannelsen kan det være nødvendigt med et såkaldt ’brokoblingsforløb’, som er en udvalgt fagpakke fra HD1-uddannelsen. Brokoblingsforløbet begynder i august i år.

- Den nye diplomuddannelse giver også vores egen uddannelse Danish Shipping Education endnu større værdi, da der nu bliver endnu flere muligheder efterfølgende, siger Anne W. Trolle.

Læs mere om den nye diplomuddannelse her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077