23948sdkhjf

Vagtchef på norsk fregat kræves fængslet 120 dage

Retssagen mod den 33-årige vagtchef på den norske fregat 'Helge Ingstad' blev afsluttet onsdag, da anklagemyndigheden holdt sin procedure i sagen.

Vagtchefen er anklaget for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om uagtsomhed og militær straffelov efter kollisionen mellem 'Helge Ingstad' og tankskibet ’Sola TS’ uden for Sture-terminalen i Øygarden den 8. november 2018.

De to anklagere plæderede for en betinget fængselsstraf på 120 dage med en prøvetid på to år.

- Målet er ikke at få den tiltalte idømt den længst mulige fængselsstraf, men at fastslå, at det skyldtes uagtsom navigation fra hans side, lød det fra den ene anklager ifølge mediet TU.no.

Sagen er af anklagerne beskrevet som unik. Det har været svært at finde referencer fra andre straffesager. Selv om der ikke blev mistet nogen liv ved ulykken, var det en katastrofe for den norske fregatflåde, som mistede en femtedel af sin kapacitet

Den anden anklager påpegede, at vagtchefen var i besiddelse af en stor besætning og flere ressourcer, og at han blev advaret i tide til at undgå en kollision. Ikke desto mindre forblev han fastlåst i en opfattelse, som viste sig at være katastrofalt forkert.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125