23948sdkhjf

Fem nordiske maritime vinderbilleder

Årets vinderbillede i Den Nordiske Fotokonkurrence for søfarende 2022 er taget af den svenske skibskok Jörgen Språng, og er selfie taget til et helt nyt niveau.

Året igennem modtager de nationale arrangører af fotokonkurrence for søfarende (i Danmark Sea Health & Welfare) billeder fra søfarende om bord på danske, norske, svenske og islandske skibe. Når de nationale konkurrencer har været afholdt, går de 15 bedste billeder fra hvert land videre til den nordiske fotokonkurrence for søfarende.

Den nordiske konkurrence bliver på skift afholdt i de nordiske lande, og 2022-konkurrencen blev afholdt i Haugesund i Norge, hvor dommerne var pressefotograf og streamingansvarlig ved Haugesund avis Alfred Aase og freelancefotograf og ansvarlig for Haugesund fotofestival Jan Kåre Ness.

Der er sponsorerede præmier til 1. til 5. pladsen, som er Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart, Danmark, Sjøfartsdirektoratet, Norge, Sjöfartstidningen, Sverige, Skinney-Þinganes in Høfn, Island og Finnlines, Finland.

Vinder af den nordiske fotokonkurrence for søfarende 2022

Titel: ”Selvportræt”

Fotograf: Kok, Jörgen Språng, ’Bit Okland’, Sverige

Dommernes motivation: Som udgangspunkt kan vi sige, at det er et let arrangeret billede, men det indeholder mange elementer. Størrelsesforholdet kommer frem takket være personen i forgrunden. Der er så meget indhold her, og det blev valgt som en tidlig favorit.

Der er linjer, der skaber symmetriske trekanter, og især trekanter gør ofte et billede fototeknisk spændende. Der er også kontraster mellem skroget og den oplyste propel. Vi kan også se, at propellen er spejlet i lidt af roret. Selvom det føles som om personen er placeret på billedet med vilje, kan det stadig være en person, der inspicerer noget. Billedet vinder meget ved at vise det lille menneske i det store miljø.

Gave til en værdi af 5.000 kr. sponsoreret af Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart

2. plads

Titel: ”Arbejde i al slags vejr”

Fotograf: Matros Hlynur Áugustsson, hæktrawleren ’Þórunn Sveindóttir’, Island

Dommernes motivation: Som pressefotograf falder jeg for billeder som dette – det vi kalder ægte billeder. Indholdet af det sker på billedet afspejler i høj grad disse mænds hverdag. Der er drama og en masse indhold, som tilsammen fortæller en historie. Billedet bliver stærkere af, at det er taget i mørke. Du ser lyset, der markerer, at det tages om natten. Det var ikke svært at udvælge dette billede, det svære var at afgøre, om det skulle være nummer et, to eller tre.

Fotoudstyr for 5.000 norske kr., sponsoreret af Sjøfartsdirektoratet i Norge

3. plads

Titel: ”Isbrydning”

Fotograf: Matros Daniel Möllerström, ’Njord Viking’, Norge

Dommernes motivation: Her er et flot komponeret billede, der viser arbejde på skibet. De to søfarende er placeret lige ved siden af ankeret, hvilket giver os en forståelse af skibets dimensioner. Kæden, der kommer fra billedet, skaber fine linjer. Billedet er teknisk godt, og horisonten er rigtig. Billedet er taget i den blå time, hvor solen enten står op eller går ned. Flot himmel og smukke farver.

Fotoudstyr for 5.000 svenske kr., sponsoreret af Sjöfartstidningen, Sverige

4. plads

Titel: ”Kaffepause”

Fotograf: Matros Daniel Möllerström, ’Njord Viking’, Norge

Dommernes motivation: Et øjebliksbillede, der viser kammeratskab. Søfolkene på billedet smiler og hygger sig. I det hele taget er billedet vældig godt. Det har et godt indhold, og føles ikke sat op - dette er ægte. Det har mange elementer, der fanger os. Her er godt humør og glæde i en pause fra arbejdet. Snusæskerne og kaffekruset er med til at antyde det i dette flotte sort/hvide billede.

Fotoudstyr for 450 euro, sponsoreret af Loðnuvinnslan hf., Faskrudsfirdi, Island

5. plads

Titel: ”Amsterdam Roads”

Fotograf: Kaptajn Jan Wikstrõm, ’Odda Marie’, Finland

Dommernes motivation: Et smukt billede med en masse flotte linjer og en masse flotte farver. Det faktum, at hovedmotivet ikke er centreret, gør kompositionen stærkere, i modsætning til hvis det havde været i midten. Det er let at overbehandle et billede som dette for at give det endnu stærkere farver og kontraster, men i dette tilfælde er det blevet behandlet med omhu - det føles neutralt og ægte på en eller anden måde. Der er også et skib i baggrunden og en lige horisont.

Fotoudstyr for 300 euro, sponsoreret af Finnlines

Fem danske maritime vindermotiver

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078