23948sdkhjf

Kystredningstjenesten får ny fransk redningsbåd midt i udbudskaos

Redningsstationen på Anholt fik i går en ny redningsbåd, mens det generelle udbud kører videre på nu sjette år. Båden er nybygget på et fransk værft og er større og hurtigere end den gamle, og så har den brandkanon på fordækket

Danmark fik i går overdraget den ny redningsbåd, der er bygget på det franske værft Couach, og den får hjemhavn på Anholt.

...søredning, pumpehjælp, miljøberedskab og de mange andre opgaver, som vores redningspersonel udfører i alt slags vejr året rundt Orlogskaptajn Tim Lillelund

Den ny redningsbåd er et synligt resultat af en langvarig indkøbsproces, hvor Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse i efteråret gik ind i det fjerde udbud på snart seks år.

Det oprindelige udbud blev offentliggjort i december 2017 og annulleret i februar 2018, fordi man fik øje for, at udbuddet ikke fulgte op på udviklingen af de tekniske muligheder og krav. Det andet forsøg blev gjort i september 2018. FMI gennemførte forhandlinger, men indså at der var behov for at lave tekniske ændringer i udbudsmaterialets mindstekrav. Desuden indså man, at behovet var fem og ikke tre redningsbåde.

Det tredje udbud blev offentliggjort i september 2020 og annulleret i august 2022. Det fjerde udbud - og måske sidste - skal komme i starten af i år, så det er på trapperne.

Den nye redningsbåd er dog resultatet af en såkaldt "hasteafskaffelse", der blev iværksat i 2021.

Stort maritimt udbud skal gå om for fjerde gang

Redningsstationen på Anholt udgør derfor naturligt et væsentligt udgangspunkt for redningsberedskabet indsats i en central del af de indre danske farvande, skriver Forsvaret.dk.

- Vi får forbedret vores beredskab med et større fartøj i den centrale del af de indre danske farvande. Anholt ligger lige midt i Kattegat og udgør, sammen med de omkringliggende redningsstationer, et væsentligt element i det beredskab, som skal udføre søredning, pumpehjælp, miljøberedskab og de mange andre opgaver, som vores redningspersonel udfører i alt slags vejr året rundt, siger orlogskaptajn Tim Lillelund, der er chef for Kystredningstjenesten.

Redningsbåden hedder 'Jacob Frederiksen', som var den mand, der startede redningstjenesten på Anholt og var den første stationsleder for redningsstationen på Anholt 1878-1903.

- Vi glæder os til at tage den i brug. Nu forestår de næste uger en mandskabsoplæring, hvor personale fra det franske værft skal oplære vores redningsfolk på Anholt i at sejle båden og bruge alt det nye udstyr, som er om bord. Jeg tør godt sige, at Anholts redningsfolk glæder sig til at få fingrene i den nye båd og det nye udstyr, siger Tim Lillelund på Forsvaret.dk.

Anholt har tidligere haft en lukket redningsbåd, men for nuværende har man kun en åben en af slagsen på Anholt. Den nye redningsbåd er af den lukkede type og er tillige større end de redningsbåde, Anholt tidligere har rådet over.

Anholts nye redningsbåd 'Jacob Frederiksen'

  • Længde: 17,50 meter
  • Bredde: 5,40 meter
  • Fart: 26 knob
  • Hovedmaskineri: 2 X 549 KW / 750 HP John Deere
  • Redningsbåden er selvoprettende og har bl.a. brandkanon på fordækket, slæbekrog, FLIR samt plads til at udføre førstehjælp i styrehuset.
  • Den nye redningsbåd til redningsstationen på Anholt er opkaldt efter Jacob Frederiksen, som startede redningstjenesten på Anholt og var den første stationsleder for redningsstationen på Anholt 1878-1903.

https://www.forsvaret.dk/da/nyheder/2023/anholt-far-ny-redningsbad/?fbclid=IwAR3H2iHCPG_uyHboUtJJOuRfvrCzzb6bLdlEscFBPtEyqO2jvBF_YVAq1qY

Længe ventet udbud er forsinket

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078